Gå til hovedindhold
/ Sundhed og ældre

Teknologierne på sundhed- og ældreområdet

Find viden om hvordan kommunerne bruger teknologier i indsatsen for på sundhed- og ældreområdet.

Teknologier plottet ind på en figur i henhold til deres respektive placering i forhold til, om teknologierne er klar til brug, under afprøvning, værd at holde øje med eller om kommunerne bør afvente.
  • Læs op

Indhold

    I administrationen arbejder man digitalt og it-fagsystemer understøtter forvaltningernes sagsbehandling, kommunikation, samarbejde og forretningsmæssige processer. Robotic Process Automation (RPA) bruges i nogle kommuner til automatisering bl.a. til betaling, tilskud og registrering.

    På sundhedsområdet anvender man avancerede teknologier som machine learning og natural language prossesing. Machine learning bruges bl.a. til rehabilitering med fokus på anvendelsen af kunstig intelligens som støtteværktøj til sagsbehandling af ældre borgere, som gennemgår et forløb med rehabilitering. Natural language prossesing bruges til tekstsystem for borger uden sprog, IT-rygsæk til ordblinde og hjælp til bogligt udfordrede medarbejdere i arbejdet med dokumentation i elektronisk omsorgsjournal.

    Der anvendes mange forskellige velfærdsteknologier i mødet med forskellige målgrupper på området. Det gælder bl.a. loftlifte, vasketoiletter og spiserobotter. Med corona-situationen er der sket en yderligere udbredelse af de i forvejen udbredte digitale arbejdsformer. Herunder er der sket en markant udbredelse af virtuelle mødeformer, dels i omfanget, dels i erkendelsen af, hvad skærmteknologi kan bruges til i mødet med borgeren. Der anvendes generelt mange forskellige teknologier i mødet med borgeren. 

    Internet of Things (IoT) forbinder og udveksler data indsamlet med bl.a. GPS og sensorer. IoT bruges til intelligent belysning, data om kørsel i hjemmeplejen og aflæsning af temperatur i køleskabe. Særligt udbredt er sensorer, som bl.a. bruges til registrering af fald, til bleer, gulvsensorer samt vandhaner og døråbnere. Sensorer, GPS-systemer og låse/alarmsystemer er eksempler på tryghedsskabende teknologier. Wearables/Tracking er afprøvet til tracking af demente borgere og i forbindelse med genoptræning. 

    Apps og videoløsninger er meget udbredte i kontakten med borgere og af medarbejdere bl.a. til skærmbesøg i hjemmepleje. Apps bliver særligt brugt til digital understøttet træning samt tidlig opsporing, som er områder der fylder meget i kommunerne. Apps bruges desuden til information, booking og registrering af medicin og dokumentation. Nogle apps er koblet til skærme og selvbetjeningsløsninger der bl.a. bruges til ankomstmelding, medarbejderoversigt og træning. 

    Sociale teknologier som chatbots, online fællesskaber, virtuelle besøgsvenner, telepresence-robotter og andre fysiske robotter bruges til digitale fællesskaber mellem borgere og kommunikation mellem borgere og medarbejdere. Fysiske robotter bruges desuden i form af spiserobotter, støvsugere, vaske/tørre toiletter og medicin robotter. 

    Virtual Reality (VR) er afprøvet i flere kommuner bl.a. til ældre med demens. Teknologien er brugt til at gøre borgere mere trygge i at skulle på daghjem, da de kan gennemgå processen hjemmefra via VR-briller. VR er også brugt til afstresning, genoptræning/terapi og mod ensomhed.

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Marie Aggerstrøm Hansen

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3546

    E-mail: maah@kl.dk

    Radar for fagområderne