Gå til hovedindhold
/ Beskæftigelse og integration

Teknologiradar 2025 på beskæftigelsesområdet

Se hvilke teknologier der bliver brugt på beskæftigelsesområdet og læs mere om udvalgte teknologier.

24. sep. 2025
Følgende teknologier vurderes som KLAR: Cloud, RPA Følgende teknologier vurderes som AFPRØV: Generelle AI chatbots, AI voicebots, AI tale-til-tekst og tekst-til-tal, AI til tolkebistand, Specialiserede AI chatbots, AI-assisterede fagsystemer, Machine learning, Fysiske robotter, VR Følgende teknologier vurderes som HOLD ØJE: AI-agenter, Process eller task mining, AI-avatars, AR Der er ingen teknologier i kategorien AFVENT på dette fagområde.

Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.

Indhold

    På beskæftigelsesområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter det administrative arbejde. Der er mange kommuner, som bruger RPA-teknologi (Robotic Process Automation) og cloud. Og der er flere kommuner, som bruger eller har afprøvet en række AI-teknologier: Generelle eller specialiserede AI chatbots, AI tale-til-tekst og tekst-til-tale, AI til tolkebistand og AI-assisterede fagsystemer. 

    I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2025 har jobcenter- og beskæftigelseschefer svaret på, hvilke teknologier, der har skabt eller forventes at skabe størst værdi hos dem på deres fagområde. 

    RPA hjælper jobcentrene med administrative opgaver

    Den absolutte topscorer ift. værdiskabelse på beskæftigelsesområdet er RPA, som 50 pct. af respondenterne mener er dén teknologi, der har skabt størst værdi. RPA understøtter administrative opgaver såsom betaling af regninger, beregninger af ydelser, udsendelse af breve, flytning af data mellem systemer og fordelingspostkasser mv.

    En kommune skriver om brugen af RPA:

    ”I jobcentret anvender vi RPA-løsninger til at automatisere administrative processer, som for medarbejderne tidligere har været krævende i forhold til mængden af tid. Konkret bruger vi RPA-løsninger ift. at indhente data fra et program, journalisering i et andet program, økonomiske udregninger og automatisering af breve og udsendelse af vejledninger til borgere.”

    Høje forventninger til AI-assisterede fagsystemer

    Hele 56 pct. af respondenterne udpeger AI-assisterede fagsystemer som den mest værdiskabende teknologi i fremtiden. Denne type AI-løsning bruges fx til at foreslå tekst, strukturere journalnotater eller give overblik i sa-ger.

    ”Efterspørgslen er stor på indbygget AI-assistance i de store fagsystemer. Det er ingen overraskelse, da AI indbygget i selve fagsystemerne kan være lettere at integrere i nuværende arbejdsgange og data ift. isolerede AI-løsninger. Vi ser dog også, at man i kommunerne forholder sig afventende, da der endnu mangler lovhjemmel til brug af kunstig intelligens på beskæftigelsesområdet, hvilket forventes indført i 2026,” fortæller Lasse Jacobsen, konsulent i KL. 

    Sådan bruges teknologierne på beskæftigelsesområdet

    Bruges til at flytte data mellem systemer, sende standardbreve, oprette sager og lave beregninger. 

    Bruges til at lave udkast til referater af samtaler mellem borger og rådgiver eller af interne møder samt til at få lange tekster læst højt. 

    Hjælper med at skrive udkast til breve, oplæg og arbejdsgange samt til idéudvikling. Fx i CV-workshops, hvor chatbots bruges til at kort at beskrive borgernes erfaringer.

    Støtter i sagsarbejde med at foreslå formuleringer, lave korte resumeer og finde relevant regelgrundlag.

    Afprøves til at besvare simple spørgsmål og fordele opkald.

    Bruges som interne “assistenter”, der samler viden og guider i arbejdsgange, fx ved at linke til relevante vejledninger. 

    Hjælper med sagsbehandling ved at analysere sagsakter og foreslå relevante lovgivningshenvisninger.

    Bruges i borgerforløb til træning og afprøvning af forskellige situationer, fx øve jobsamtaler, prøve at tage bussen eller til at se på nye jobtyper i et trygt miljø.

    Bruges til at finde flaskehalse og forbedre arbejdsgange, fx kortlægge, hvor en sag ofte går i stå, så arbejdsgangen kan forbedres.

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Jacobsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3090

    E-mail: jala@kl.dk

    Øvrige radarer