Teknologiradar 2025 på klima-, teknik- og miljøområdet

På klima-, teknik- og miljøområdet bruger kommunerne især teknologi til at holde øje med landområder og trafikudviklingen, ligesom det bliver brugt til at lys-, varme- og vandregulere store bygningsmasser. Droner og IoT (Inter-net of Things) og sensorer er derfor særligt udbredte teknologier på dette fagområde. 

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2025 har tekniske direktører og chefer svaret på, hvilke teknologier, der har skabt eller forventes at skabe størst værdi på deres fagområde. 

RPA automatiserer processer fra byggesager til kørselsbooking

RPA (Robotic Process Automation) udpeges til at være den teknologi, der har skabt størst værdi på klima-, teknik- og miljøområdet, idet 24 procent af respondenterne finder teknologien mest værdifuld blandt alle teknologierne på fagradaren. 

Kommunerne melder om mange forskellige typer af RPA’er i drift, mens andre ønsker at implementere flere. Blot inden for byggesager er der eksempler på RPA’er til automatisk regningsoprettelse, lukning af byggesager, automatiserede rykkere for påbegyndelsesdato og færdigmeldingsdato, og nogle kommuner overvejer muligheden for at udvide med automatisk screening af ansøgninger om byggetilladelse. Derudover bruges RPA til alt fra booking af handicapkørsel til udsendelse af breve ifm. udbudsrunder og håndtering af parkeringsafgiftsklager og meget andet. 

”Alle de steder, hvor processerne følger gentagne mønstre og hvor data er af høj kvalitet, kan der være potentiale for at afhjælpe medarbejdere med RPA. Med masser af data og faste processer er potentialet stort på det tekniske område, og selvom kommunerne er rigtig godt i gang, er der stadig et uforløst potentiale,” siger Lasse Jacobsen, konsulent i KL. 

Chatbots og droner skaber stor værdi

Generelle AI chatbots, og droner indtager hhv. anden- og tredjepladsen som teknologier, der har skabt størst værdi; hhv. 19 og 13 procent af respondenterne udpeger dem som mest værdiskabende. Chatbots bliver brugt i vid omfang både internt og borgerrettet til fx at besvare spørgsmål om bygge-sager. 

Droner bliver også i høj grad anvendt, fx til at indsamle data om natur, vandløb og bygninger. 

”Ud over flittigt at blive anvendt i vores filmproduktioner, så bruges droner også til inspektionsopgaver på kommunale bygninger. Det er væsentligt lettere og mindre bekosteligt at lave inspektioner af tage og bygninger ved hjælp af en drone end med en lift. En anden konkret usecase er opmålingsopgaver. Man kan programmere en drone til at lave en overflyvning af et forudbestemt område og systematisk affotografere dette. Efterfølgende kan dronebillederne konverteres til en 3D-model med høj præcision. Fra denne 3D-model kan man lave højdemodeller,” fortæller en kommune. 

Høje forventninger til kunstig intelligens

Hele 31 procent af respondenterne udpeger AI-assisterede fagsystemer som den mest værdiskabende teknologi i fremtiden. Det gør teknologien til topscorer i forhold til forventet, fremtidig værdi, efterfulgt af andre typer generativ, kunstig intelligens: generelle og specialiserede AI chatbots samt AI-agenter. 

AI-assisterede fagsystemer er endnu ikke udbredte på det tekniske område, men efterspørgslen er der. 

”Vi mangler, at fagsystemer i bygge- og miljøregi har lignende løsninger. Vi har efterspurgt det. Det kræver stadig at udbydere af systemer leverer en AI-løsning, der kan bygges videre på, eller tillader at man bygger det ind i deres løsning,” siger en kommune. 

For specialiserede AI chatbots er der eksempler på afprøvning af RAG-modeller (Retrieval-Augmented Generation), som kombinerer de store sprogmodeller med indhentning af specialiseret viden. Fx til at assistere byggesagsbehandlere og til at hjælpe sagsbehandlere i en landbrugsafdeling med hjælp til gældende lovgivning.