Gå til hovedindhold
/ Erhverv og Turisme

Teknologiradar 2024 på erhvervs- og turismeområdet

Se hvilke teknologier der bliver brugt på erhvervs- og turismeområdet og læs mere om udvalgte teknologier.

08. mar. 2024
Teknologiradar 2024 for Erhverv og turisme. Disse teknologier vurderes som 'Klar': Apps, Cloud, Generativ AI, Informations- og selvbetjeningsskærme, Sociale teknologier, Videoløsninger. 'Afprøv'-teknologier: Augmented reality, Chatbots, Computer vision, IoT og sensorer, IoT-platform, Machine learning, Process mining, Robotic process automation, Virtual reality, Virtuelle digitale assistenter. 'Hold øje'-teknologier: Digital twin, Fysiske robotter. 'Afvent'-teknologier: Ingen

Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.

  • Læs op

Indhold

    På erhvervs- og turismeområdet er det vigtigt for kommunerne at være synlige for borgere, turister og virksomheder. Det præger brugen af teknologi, og i midten af radaren finder vi teknologier som apps, sociale teknologier og videoløsninger.

    I forbindelse med dataindsamlingen til Teknologiradaren har kommunerne i slutningen af 2023 svaret på, hvilke teknologier der har skabt størst værdi hos dem på erhvervs- og turismeområdet. 31% af respondenterne svarer, at sociale teknologier har skabt størst værdi. Herefter svarer 28% videoløsninger, og 14% svarer apps.

    Mange kommuner anvender apps til at reklamere for arrangementer, der sker i byen. Kommunerne bruger også sociale platforme som Facebook og Instagram til at dele information. En kommune skriver: 

    ”Vi kommunikerer på LinkedIn, Facebook og Instagram med bl.a. casebeskrivelser, ordninger mv., der er til gavn for erhvervslivet.”

    Videoløsningerne bruger kommunerne til interne møder, men også til videomøder med byens virksomheder. 

    Ny teknologi skaber turismeoplevelser

    Augmented reality og virtual reality er to interessante teknologier på erhvervs- og turismeområdet, selvom de er mindre anvendte.

    Enkelte kommuner har brugt teknologierne til at kombinere den virtuelle verden med den fysiske verden. Kommunerne har fx formidlet turismeoplevelser på den måde, eller de har visualiseret visioner for erhvervsområderne. 

    Radar for fagområderne