Kontakt
Lasse Jacobsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk
I VR kan man opbygge virkelighedsnære verdener med det formål at simulere reelle situationer i et sikkert miljø, og der kan skabes fantasiverdener med alt fra praktiske gøremål til underholdning som fokus.
VR giver en digital, tredimensionel oplevelse, hvor brugeren føler sig til stede i en virtuel verden. VR kan benyttes i situationer, hvor borgere vil have gavn af træne en række opgaver i et virtuelt miljø – ofte vil det være praktiske situationer, hvor man har brug for at se noget fysisk for sig, som måske ikke er muligt, eller tidspunkter hvor det visuelle er vigtigt for at skabe en særlig følelse eller stemning. VR kan foregå stående, gående eller siddende, men kræver sikrede omgivelser, da brugeren ikke kan se sine fysiske omgivelser.
Kommuner kan bruge VR til personaletræning, rehabilitering eller sansestimulering. Fx til at træne medarbejdere i nye procedurer eller give borgere oplevelser i trygge rammer. VR har i mange år været brugt i fx flysimulatorer og i spilleverdenen, og teknologien begynder nu at være mere tilgængelig og have flere anvendelsesmuligheder.
Teknologien er placeret under ”Afprøv ” i Kommunernes Teknologiradar 2025:
Kommunernes Teknologiradar 2025 viser, at kommuner har afprøvet og integreret VR inden for flere forskellige områder:
Lektor Lars Sommer fra DTU understreger visse begrænsninger ved implementering og brug af VR: ”Udstyret kan være dyrt, og ikke alle brugere trives med VR. Det kræver også plads og støtte til brugeren undervejs.”
Ved brug af VR bør kommunerne tilmed være opmærksomme på eventuelle etiske dilemmaer eller konsekvenser, fx ved at en borger oplever at kunne udføre hverdagsgøremål i den virtuelle verden, men fortsat oplever problemer og udfordringer i den virkelige verden. Det ændrer dog ikke på, at VR er en spændende teknologi med mange anvendelsesmuligheder for særlige målgrupper og moden til forsøg.
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk