Fysiske Robotter

Robotter som bruges til enten personlig hygiejne eller til rengøring af hjem og overflader.

Hygiejnerobotter dækker over fx skylletørre-toiletter, der ved hjælp af en fjernbetjening eller kontakt skyller og tørrer efter toiletbesøg. Det kan være robotstøvsugere eller servicerobotter, som rengør gulve. Det kan også være desinficeringsmaskiner såsom UV-barer eller tårne, som kan desinficere.

Medicinhåndteringsmaskiner dækker over automatiske doseringsmaskiner/robotter.

Medicinhåndteringsrobotter kan fx være doseringsrobotter som automatisk modtager oplysninger fra patienternes elektroniske omsorgsjournal, bestiller medicin, doserer medicinen og minder borgeren om at tage medicinen. Det kan også være mere simple medicinhuskere, som sender besked til hjemmeplejen, hvis medicinen bliver glemt.

At undgå fejl i forbindelse med medicinhåndtering er højt prioriteret i sundhedsvæsenet. Med medicinhåndteringsrobotter kan man sikre en højere kvalitet, som skaber øget tryghed og sikkerhed for borgeren i deres håndtering af medicin samt gøre borgerne mere selvhjulpne. Det øger livskvaliteten og kan samtidig give besparelser på antal besøg hos de enkelte.

Mobilitetsrobotter kan være udstyr som spændes på en person, og kan hjælpe personen med fx at træne gang eller andet.

Mobilitetsrobotter dækker bl.a. over såkaldte exoskeletter, der fungerer som en slags udvendigt skelet, der styrker muskelkraften og hjælper brugeren med funktioner, de ellers ikke kan. Mobilitetsrobotter kan også være mekaniske senge, som hjælper med at komme i og ud af sengen.

Sanserobotter er fx sociale robotter som robotkæledyr og sansestimulerende teknologier (lyd og lys).

Sanserobotter kan bruges til at øge livskvalitet og mindske udadreagerende adfærd. Plejehjem og dagcentre har borgere med demens eller andre kognitive udfordringer som gør, at borgerne kan agere urolige, angste og kan have svært ved at kommunikere. Sanserobotter kan skabe ro og tryghed for borgere og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Kommunerne har bl.a. arbejdet med robotsæler og robot katte. Robotterne benyttes til kognitiv stimulans, som giver ro, tryghed, mindre ængstelse, øget verbal kommunikation og øget koncentration.

En spiserobot er et spisehjælpemiddel til mennesker med funktionsnedsættelser i arme og hænder.

Med en spiserobot bliver borgerne mere selvhjulpne i spisesituationen. Det skaber stor værdighed ved brugen og kan ofte hjælpe til at borgeren spiser og drikker mere. Der findes både manuelle og automatiske spiserobotter.

Kommunerne bruger bl.a. spisearme, sensorbestik og sensorkopper. Spisearme hjælper borgeren med at spilde mindre og giver mulighed for at spise i eget tempo. Sensorbestik kan bl.a. modvirke rystelser hos personer med parkinsons eller andre former for rystelser. Sensorkopper kan forebygge dehydrering hos borgere og ved hjælp af indbygget vægtsensor i koppen, der registrerer hvor meget, der er drukket og påminde borgeren om at drikke.