RPA (softwarerobotter)
RPA er software-teknologi, der automatiserer simple, rutineprægede arbejdsopgaver, såsom samkøring af dokumenter eller opslag i flere forskellige systemer.

RPA (Robotic Process Automation) betegner en software-teknologi, der kan automatisere manuelle og typisk administrative opgaver.
Automatiseringer med RPA følger et fast regelsæt, og derfor kan RPA-løsninger kun håndtere de situationer og handlinger, som er beskrevet i regelsættet. Til gengæld kan RPA-løsningerne arbejde 24 timer i døgnet, og flere RPA-løsninger kan fungere samtidigt.
RPA kan i mange tilfælde udføre opgaver med få risici for fejl, fordi RPA og dens automatisering af opgaverne følger et fastsat regelsæt, som man lader RPA agere ud fra. Det kan fx være et regelsæt, der får RPA til at automatisere fakturering og indtastning i HR-systemer.
Undervejs i de opgaver, som RPA automatiserer, kan der være behov for, at en medarbejder overvåger og korrigerer RPA-softwaren. Særligt hvis der er behov for at træffe beslutninger, som involverer skøn.
RPA-løsninger er hurtige og simple at implementere. RPA-løsninger kan implementeres som supplement til et enkelt system. Dog kan RPA-løsninger indfri større gevinster, når de indgår på tværs af flere underliggende systemer, som understøtter en hel arbejdsgang.
Flere kommuner har opnået solide tidsbesparende gevinster med RPA, og har i samme ombæring fritaget medarbejdere fra en række repetitive og rutineprægede opgaver. Det gør, at medarbejderne i stedet kan udføre opgaver, som sætter deres faglighed i spil.


Læs mere om de forskellige teknologier
- Teknologioversigt
- Apps
- Augmented reality (AR)
- Autonome køretøjer
- Blockchain
- Chatbots
- Cloud
- Deep Learning
- Digital twin
- Droner
- Edge computing
- Fysiske Robotter
- Internet of Things (IoT)
- Machine learning
- Metaverset
- Natural Language Processing
- Process Mining
- RPA (softwarerobotter)
- Sensorer
- Skærme og selvbetjening
- Sociale teknologier
- Virtual Reality (VR)
- Virtuelle digitale assistenter
- Wearables/Tracking
- 3D-print
- Videoløsninger
Kontakt
Søren Frederik Bregenov-Beyer
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3909
Email: sfb@kl.dk