Gå til hovedindhold

Proces for AI-storskalaprojektet om AI-understøttet dokumentation på social- og ældreområdet

Her kan du læse om processen for AI-storskalaprojektet om AI-understøttet dokumentation på social- og ældreområdet.

Indhold

    Pre-skaleringssamarbejdet

    Der er sat et pre-skaleringsprojekt i gang som forberedelse til skaleringssamarbejdet om AI-assisteret dokumentation. Her deltager Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Viborg Kommune, Norddjurs Kommune og Holbæk Kommune. 

    Pre-skaleringssamarbejdet skal forberede den kommende skalering, mens der arbejdes på at få det nødvendige juridiske hjemmelsgrundlag på plads.

    Formålet er at skabe et stærkere grundlag for de beslutninger, som kommunerne skal træffe, når AI-assisteret dokumentation skal implementeres og skaleres. Samarbejdet skal derfor ikke alene indsamle viden og erfaringer, men også så vidt muligt bruge dem til konkrete afklaringer og beslutningsgrundlag, som kommunerne kan anvende i det videre arbejde.

    Pre-skaleringssamarbejdet er organiseret i tre spor:

    • Markedsafdækning og -modning
    • Løbende påvirkning af regulatorisk arbejde og forberede operationalisering af hjemler
    • Afdækning og modning af strategiske valg og beslutninger

    Den videre proces

    Pre-skaleringssamarbejdet løber frem mod starten af 2027. Herefter følger storskalaprojektet om AI-understøttet dokumentation, der organiseres som et skaleringssamarbejde, hvor interesserede kommuner får mulighed for at deltage.

    Storskalaprojektet kan først gå i gang, når der er det nødvendige juridiske hjemmelsgrundlag for det. KL melder mere ud om rammerne for deltagelse og ansøgningsprocessen, når hjemmelsgrundlaget er på plads.                                                                            
    I pre-skaleringssamarbejdet samler vi et overblik over relevante løsninger og leverandører inden for AI-assisteret dokumentation. Senere kan leverandører tilmelde deres løsning til overblikket her på siden.

    Siden opdateres løbende.

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Morten Ejlersen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3908

    E-mail: moe@kl.dk

    Konsulent

    Victoria Overgaard

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3455

    E-mail: viov@kl.dk

    AI-nyheder