AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet

Schultz er en dansk IT-virksomhed, der leverer fagsystemer til den offentlige sektor, primært på beskæftigelsesområdet. Deres kerneprodukt på jobcenterområdet hedder Fasit.

Produktet der præsenteres hedder Dialogstøtte – et AI-drevet værktøj fuldt integreret i Fasit. Det lytter med og analyserer samtaler mellem sagsbehandlere og borgere i realtid og genererer automatisk udkast til aftaletekster og journalnotater. Sagsbehandleren godkender altid det endelige output. Løsningen understøtter desuden live tolkning på 82 sprog og sprogvarianter, som er designet som én sammenhængende arbejdsgang fra samtale over journalisering til aftale på Jobnet. Databeskyttelse er bygget direkte ind: ingen lydlagring og ingen modeltræning på borgerdata.

Erfaringer og tal taler for sig selv. 43 kommuner bruger allerede Dialogstøtte eller er i gang med implementering. De kommuner der bruger mest, bruger Dialogstøtte i 85% af deres samtaler. En analyse af over 12.000 samtaler viser, at samtaler med potentielle kvalitetsproblemer er faldet fra 12–17% til 1–3%, og at referaterne generelt er mere ensartede og indeholder flere konkrete aftaler.

Kontaktpersoner hos Schultz: Anja Pauly Green (apg@schultz.dk, 4195 4681), Niss Brodersen (nib@schultz.dk, 8177 4544), Gert Rindom (ger@schultz.dk, 4195 4744) og Bjarne Houtved, direktør (bho@schultz.dk, 4195 4779).

Droids Agency er en dansk virksomhed med fokus på AI-implementering i den offentlige sektor.

Deres produkt Roboref er en tale-til-tekst platform, der automatisk genererer mødereferater baseret på kommunens egne mødetyper og fagtermer. Systemet leverer tre separate output: et færdigt notat, en fuld transskribering og udeladt indhold, hvilket sikrer fuld sporbarhed. Roboref integrerer med bl.a. KMD Momentum, SBSYS og den fælleskommunale infrastruktur, og kan hostes enten via Microsoft Azure eller som dansk-hostet SaaS. Platformen er i drift hos 44 kommuner og sparer ifølge Roskilde Kommune ca. 5.000 administrative timer om året.

Kontakt: Tim Daniel Hansen (tim@droidsagency.com, +45 42 36 66 14), Lasse Ustrup (lasse@droidsagency.com, +45 31 13 69 43) og Cilia Helene Kofoed (cilia.kofoed@droidsagency.com, +45 30 33 70 65). Adresse: Njalsgade 76, 3., 2300 København S.

Nordhealth er en nordisk virksomhed med over 20 års erfaring inden for klinisk IT-infrastruktur, og bruges af mere end 30.000 sundhedsprofessionelle i Danmark, Norge og Finland.

Deres produkt Nora er en AI-baseret klinisk dokumentationsplatform til kommunale teams, der transskriberer samtaler i realtid og genererer strukturerede notater ud fra afdelingens egne skabeloner. Behandleren godkender altid det endelige notat. Nora er MDR-certificeret, ISO 27001-godkendt, fuldt GDPR-compliant og EU-hostet, og integrerer direkte med KMD Nexus. Brugere sparer i gennemsnit mere end 4 timer om ugen.

Kontakt: Kim Bjerremand, Healthcare AI Specialist (kim.bjerremand@nordhealth.com, +45 91 81 67 11, nordhealth.ai/nora/dk).

Promte er en dansk modulær AI-platform stiftet af Mathias, Victor og Christian, alle med baggrund i data og AI. Platformen er udviklet i samarbejde med danske kommuner og bruges af hver femte kommune samt styrelser og private virksomheder.

Produktet Promte Mødereferater omdanner lydoptagelser til færdige referater via AI ud fra forudindstillede skabeloner, og kan anvendes på PC eller mobil. Referaterne integreres i fagsystemer via en browserudvidelse. Løsningen tilbyder fleksible hostingmodeller: cloud (EU/DK) eller on-premises med valgfri AI-model. Prisen for self-hosted løsning er 5.000 kr. pr. måned med ubegrænset antal brugere og forbrug.

Kontakt: Victor Skytte, medstifter (Victor@promte.com, 28 76 22 98, promte.com).

Dictus er en dansk virksomhed med speciale i tale-til-tekst og AI-dokumentation.

De tilbyder to produkter: Dictus Sun, som er realtids tale-til-tekst direkte i journalsystemer med høj genkendelseskvalitet og ingen hallucinationer, og Dictus AutoScribe, som er et ambient listening-produkt der optager samtaler og genererer resuméer og kategoriserede notater via LLM. Dictus har Nordens største danske træningssæt med over 18.000 timers lyd og 12 mio. ytringer, og tilbyder on-premises hosting for fuld datakontrol og digital suverænitet. Løsningen understøtter bl.a. dansk, norsk og færøsk i realtid, samt ca. 100 sprog i ambient-tilstand.

Kontakt: Jens Otto Kjærum, CEO (jens@dictus.dk, +45 2940 2472).

Carelink er en del af Danmarks største velfærdskoncern og beskriver sig selv som en virksomhed med fagligt DNA frem for en tech-virksomhed, der har opdaget velfærd. De udfører selv de opgaver, de bygger teknologi til, og har dermed indgående kendskab til lovgivning, arbejdsgange og borgerrelationer. Deres systemer bruges dagligt i 15 jobcentre og 10 a-kasser.

Hovedproduktet til beskæftigelsesområdet hedder JobScribe – en tale-til-tekst løsning, der ud over dokumentation også tilbyder AI-supervision, som analyserer samtalens faglige kvalitet og giver rådgiveren sparring. Løsningen kan integreres direkte i Carelinks eget jobcentersystem Jobmatch eller bruges uafhængigt. Ud over JobScribe tilbyder Carelink desuden AI-løsninger til datadreven sygedagpengevisitation, AI-understøttet virksomhedskontakt og AI-afklaringsnotater.

Kontakt: Line Tvilling Madsen, Manager (lmt@carelink.dk, +45 29 64 32 14) og Daniel Alexander List, Manager (dal@carelink.dk, +45 31 19 58 53). Adresse: Kampmannsgade 1, 5., 1604 København V.

Ordbogen AI er en 100% dansk ejet, hostet og kontrolleret AI-infrastrukturplatform med fokus på datasuverænitet. Virksomheden har vundet Dataetik Prisen 2026 og samarbejder med anerkendte forskningsinstitutioner som Aarhus Universitet, Københavns Universitet, SDU og MIT.

Kernen i platformen er sprogmodellen Odin, der præsterer på niveau med internationale modeller som Mistral Large 3. Produktporteføljen dækker LLM-modeller (odin-medium, odin-large), billedforståelse (odin-large-vision), tale-til-tekst (ordbogen/whisper) og tekst-til-tale (ordbogen/TTS). Platformen bruges allerede som AI-infrastruktur af flere af de øvrige leverandører på mødet, herunder Droids, Promte, KMD, Schultz og Visma. Ordbogen AI er GDPR-compliant og opfylder kravene i EU AI Act.

Kontakt: Jens Stjernegaard Gade, Chief Sales Officer (jsg@ordbogen.com, +45 46 92 90 23, www.ordbogen.ai).

Edora er en dansk virksomhed, der udvikler AI-løsninger til den offentlige sektor. De driver også Edora Cloud, en dansk cloud-infrastruktur bygget specifikt til den offentlige sektor, som sikrer fuld datasuverænitet uden brug af udenlandske servere.

Deres produkt hedder Lets Talk – en AI-tolkeløsning der konverterer tale til tekst og understøtter kommunikation mellem sagsbehandlere og borgere. Løsningen indeholder stemmegenkendelse, en faglig ordbog, confidence-score, en "oversæt tilbage"-funktion samt referatskabeloner. Den er hostet og driftet i Danmark, og data forlader aldrig dansk jurisdiktion. Et nyt produkt er under udvikling: en dansk-til-dansk samtaleassistent med planlagt lancering i september/oktober 2026, med efterfølgende integration til fagsystemer som KMD Momentum, KMD Nexus, Schultz Fasit og Systematic Cura. Lets Talk er pilottestet i samarbejde med Faxe Kommune, Gladsaxe Kommune, AsylSyd, Assens Kommune og Odense Kommune – på tværs af jobcentre, børn og unge-forvaltninger, sundhedsplejen og asylcentre. Faxe Kommune havde i 2024 et tolkeforbrug på 1,3 mio. kr. og sigter efter 90 % reduktion over fire år.

Kontakt: Lasse Just, Produktejer – 2249 8810 – lju@edora.dk

Capgemini er en global teknologi- og rådgivningsvirksomhed med 420.000 eksperter i over 50 lande, der hjælper organisationer med digital og AI-drevet transformation.

Deres produkt i denne sammenhæng hedder BabelSpeak – en AI-tolknings- og oversættelsesløsning der understøtter tale-til-tekst, tekst-til-tale og oversættelse på tværs af næsten 100 sprog. Samtaler transskriberes automatisk og deles med begge parter. BabelSpeak kan integreres som modul i bredere løsninger. Capgemini præsenterer desuden VALERIE, et AI-analyseværktøj der omdanner ustrukturerede data til handlingsklare beslutningsindsigter.BabelSpeak er pilottestet af Røde Kors i 2025 til at nedbryde sprogbarrierer for frivillige og medarbejdere, samt af det norske politi til forbedret kommunikation med ikke-norsktalende borgere.

Kontakt: Thomas Poulsen – thomas.a.poulsen@capgemini.com · Mads Havelund-Willett – mads.willett@capgemini.com

Vi har allerede anskaffet en løsning og er i gang med implementering. Kan vi stadig søge om deltagelse i skaleringssamarbejdet?

Ja, det kan I. Det er ikke en ulempe, at I allerede er i gang.

Vi er en del af IT Forsyningen (ITF) sammen med fire andre kommuner. Må vi gå sammen med dem om en ansøgning – og må vi selv vælge, hvilken klynge vi indgår i, eller er det KL, der beslutter klyngekonstellation?

Der er et felt i ansøgningsskemaet, hvor man kan angive navnene på andre kommuner, man gerne vil indgå i samarbejde med, og så tager vi hensyn til det, når vi sammensætter klyngerne.

Er det et krav for det her skaleringsprojekt at løsningen implementeres/skaleres på lige netop beskæftigelsesområdet? Eller må én af deltagerne; f.eks. Gladsaxe, gerne benytte et andet område hvor de ser større potentiale og parathed?

Svaret her er desværre nej. For at være inden for rammerne af storskalaprojektet skal projektet være på beskæftigelsesområdet.

Hvad kan der gives medfinansiering til?

Som udgangspunkt kan finansiering gives til tekniske anskaffelse, projektledelse, kompetenceudvikling og øvrige relevante projektomkostninger, som understøtter implementeringsindsatsen. Fx indkøb af analyser og/eller ekstern konsulentbistand.

Som kommune skal man selv finansiere samme beløb til projektet, som man modtager i tilskud, dvs. 750.000 kr. som skaleringsleder og ca. 300.000 som skaleringsdeltager.

Skal der afleveres et budget?

Ja, der skal afleveres et budget, dog ikke i forbindelse med ansøgningen, men efter klyngedannelsen vil det være en af de første aktiviteter at udarbejde et budget over det finansierede beløb samt medfinansieringen.

Budgetposterne kan være fx tekniske anskaffelse, projektledelse, medgået tid og kompetenceudvikling og øvrige relevante projektomkostninger.

Der vil være budgetopfølgning i forbindelse med udbetaling af støtte, som vil ske en gang om året. 

Hvert år i Q1 skal kommunen indsende regnskab for det afsluttede år samt en udbetalingsanmodning, og et budget for det kommende år.

Må udgifterne være afholdt på forhånd?

Ja, hvis udgifterne falder inden for scope, og hvis de falder i 2026.

Hvordan skal medfinansiering dokumenteres?

• Vi er ved at lave et budgetskema, som vi sender, når det er klar.
• Man skal time registrere for medgået tid for de personer, der deltager i projekterne.
• Vi lægger os op ad linjen fra de øvrige skaleringsprojekter.
• Driftsomkostninger skal kunne dokumenteres.

Hvordan skal medfinansiering dokumenteres?

• Vi er ved at lave et budgetskema, som vi sender, når det er klar.
• Man skal timeregistrere for medgået tid for de personer, der deltager i projekterne.
• Vi lægger os op ad linjen fra de øvrige skaleringsprojekter.
• Driftsomkostninger skal kunne dokumenteres.

Er støtten et konkret, udbetalt beløb?

Ja. Udbetalingen sker årligt på baggrund af årets forbrug. Det vil fungere sådan, at I sender en udbetalingsanmodning til videre behandling.

Vi er ved at afklare, præcis hvordan periodiseringen af udbetalingerne kan ske. 

I skriver at indkøb af IT løsning og Licens er omfattet. Betyder det at vi kan dække den årlige driftsomkostning til IT-leverandøren ind under medfinansieringen/tilskuddet? Vi tænker konkret på at Dialogstøtten fra Schultz har en årlig omkostning.

Ja, det er rigtigt forstået. Dog skal projektet også omfatte yderligere implementering og/eller skalering, dvs. fx udbredelse til flere kolleger, yderligere undervisning eller støttematerialer, inddragelse af tolkning af samtalen i forbindelse med dokumentationen, eller lignende, og altså ikke kun dækning af udgifter til leverandøren.

Kan man være med uden at have valgt leverandør?

Ja. Blot kommunen forpligter sig til at udbrede brugen af AI til dokumentation på beskæftigelsesområdet, og ibrugtage systemerne. 

Samtidig skal kommunen have aktuelle planer om at tage tale-til-tekst i brug på beskæftigelsesområdet.

Kan man udvide scope?

For at få finansiering, skal projektet handle om AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet.

Finansiering og medfinansiering skal bruges til det primære formål.

Projektet må godt indeholde andre, sekundære formål, så længe de understøtter opgaven med at anvende AI til dokumentation. AI-tolkning som grundlag for det AI-genererede resume er fx omfattet.

Andre formål som fx beslutningsstøtte og anden anvendelse af AI ligger uden for scope i dette storskalaprojekt.

Ligger det inden for scope, at vi begynder at bruge en tale-til-tekst-løsning, og derudover gerne vil bruge midler på uddannelse i AI, støtte til at håndtere ledelsesopgaven, og kurser i at prompte den konkrete AI-løsning bedst muligt?

Ja, så længe I også tager en løsning i anvendelse, så er disse aktiviteter gode eksempler på et projekt, der falder inden for rammen.

Vil I uddybe, hvad der ligger i baseline og målbillede?

• Både baseline og målbillede skal fastsættes i klyngerne som en af de første aktiviteter. De kan være forskellige fra kommune til kommune i forhold til, hvilke data det er muligt at måle.
• Baseline: Det vil være relevant at foretage en baselinemåling på hhv. udbredelse og effekt. Udbredelse kan fx være hvor meget, der allerede er automatiseret, fx 30% af samtalerne og/eller hvor mange i organisationen, der i dag bruger tale-til-tekst.
• Effekt kan være anslået tid, der bruges på samtaler i dag, så man kan vurdere tidsforbrug.
• Målbillede i forhold til udbredelse og effekt bør angives i %, formuleret fx som ’Hvor mange af samtalerne forventer I opsummeres og dokumenteres vha. AI-understøttet tale-til-tekst-teknologi ved projektets afslutning ultimo 2027?’
• KL vil desuden gå i dialog med skaleringslederne om målinger på kvalitet og oplevelse, fx forstået som sagsbehandlerens oplevede kvalitet og borgernes oplevelse af indsatsen.

Hvor konkrete vi skal være i vores målsætning? Skal vi angive meget detaljeret, hvad målsætningen er (fx 30% af alle samtalers referater skrives af en AI), eller er det OK, at vores målsætning lyder, at det er vores forventning, at rådgiverne, er mere nærværende i samtalerne?

Det er ok, at det er relativt løst formuleret i ansøgningen - så dykker vi længere ned i det sammen i det efterfølgende arbejde.

Vil I uddybe, hvad der ligger i rollerne som leder og deltager?

• Skaleringsdeltagere skal implementere.
• Skaleringslederne skal implementere og facilitere samarbejdet.
• Derudover skal man i klyngerne definere roller og ansvar for skaleringsleder og skaleringsdeltagere sammen – det har fungeret godt at definere og forventningsafstemme sammen i de øvrige skaleringsprojekter.

Kan I sige mere om tidsforbrug som skaleringsleder?

• Fra de andre skaleringssamarbejder peger erfaringerne på, at jo mere man investerer i at skabe og understøtte relationer mellem deltagerkommunerne i starten, jo lettere bliver lederopgaven, fordi kommunerne selv rækker ud til hinanden for sparring og erfaringsudveksling.
• Som skaleringsleder bør man nok regne med tæt på fuld tid de første ca. tre måneder, når samarbejdet skal op at stå, og så bør det blive lidt mindre derfra. 
  Med mange forbehold kan et forsigtigt overslag lyde på 2/3 til 3/4 af ens tid, men næppe under 1/2 tid pr. uge.
• Tiden kan selvfølgelig godt kan deles mellem flere, så det fx er lidt mindre end halv tid pr. person, hvis man deler rollen mellem to projektledere. 

Er det en vigtig forudsætning for at blive skaleringsleder, at man allerede forinden har implementeret en tale-til-tekst-teknologi og evt. inden dec. 2026. Hermed underforstået, er det muligt at ansøge om at blive skaleringsleder, selvom man endnu ikke har implementeret en løsning? Hvis hverken ja/nej, tillægges en allerede implementeret løsning stor vægt i ansøgningen?  

Det er muligt at ansøge om at blive skaleringsleder, selvom man ikke har implementeret en løsning. Dog har det indledende survey vist, at der er ret stor interesse for at blive skaleringsleder. Så hvis vi får for mange ansøgninger til skaleringsleder, vil vi nok kontakte nogle af jer og høre, om I evt. kunne være interesserede i at gå med som skaleringsdeltager i stedet for. Hvis vi omvendt ikke får så mange lederansøgninger, gør det ikke noget, at man ikke er så langt med anskaffelsen endnu, bare ambitionerne er der.

Vi er lidt nysgerrige på, om en kommune godt må være skaleringsdeltager i flere klynger? Årsagen er, at vi har en kommune som allerede er klar til at indgå i en klynge med fokus på tale-til-tekst, men som også er åben for at deltage i en klynge med fokus på tolkning. Så det ville være rigtig rart at vide, om det er en mulighed.

Man kan godt være skaleringsdeltager i flere projekter.