Få svar på de mest stillede spørgsmål om AI i byggesagsbehandling
Ansøgningsprocessen til storskalaprojektet om AI i byggesagsbehandling er i fuld gang, og måske du er en af dem med spørgsmål? Vi har samlet de mest stillede spørgsmål til dig i en Q&A.
Hvad gælder for leverandører, opstart og rammerne for AI-storskalaprojektet? Vi har samlet en række spørgsmål og svar, der kan guide jer gennem ansøgningsprocessen.
Frist for ansøgning er den 1. september 2026. Du kan læse mere om projektet her.
FAQ
Hvad handler AI-storskalaprojektet om byggesagsområdet om?
Projektet skal udbrede AI på byggesagsområdet og hjælpe byggeansøgere og byggesagsbehandlere, fx ved at vejlede byggeansøgere, tjekke dokumenter og understøtte sagsbehandlerne. Projektet skal frigøre tid, skabe mere ensartede processer, fremme kvalitet og øge tilfredshed hos borgere og virksomheder.
Hvilke aktiviteter kan kommuner ansøge om at blive en del af nu?
Kommuner kan frem til den 1. september 2026 ansøge om at deltage i projektets to første aktiviteter, som varer i seks-ni måneder. Der igangsættes klyngesamarbejder om udvikling og afprøvning af AI-løsninger til sagsbehandlere. Her kan kommunerne arbejde med AI-løsninger inden for forskellige sagstyper eller områder, fx enfamiliehuse. Der starter også et arbejdsfællesskab om AI-løsninger til byggeansøgere.
Projektet skal udbrede AI på byggesagsområdet og hjælpe byggeansøgere og byggesagsbehandlere, fx ved at vejlede byggeansøgere, tjekke dokumenter og understøtte sagsbehandlerne. Projektet skal frigøre tid, skabe mere ensartede processer, fremme kvalitet og øge tilfredshed hos borgere og virksomheder.
Hvilke aktiviteter kan kommuner ansøge om at blive en del af?
Kommuner kan frem til den 1. september 2026 ansøge om at deltage i projektets to første aktiviteter, som varer i seks-ni måneder. Der igangsættes klyngesamarbejder om udvikling og afprøvning af AI-løsninger til sagsbehandlere. Her kan kommunerne arbejde med AI-løsninger inden for forskellige sagstyper eller områder, fx enfamiliehuse. Der starter også et arbejdsfællesskab om AI-løsninger til byggeansøgere.
Hvor mange kommuner kan blive en del af projektets første aktiviteter?
Der er begrænsninger på, hvor mange kommuner som kan deltage i de første aktiviteter. Cirka 10-15 kommuner kan deltage i klyngesamarbejderne om AI-løsninger til sagsbehandlere, idet der er begrænsning for hvor mange der kan deltage i de første aktiviteter. Yderligere kan 3-5 kommuner i første omgang deltage i arbejdsfællesskabet om AI-løsninger til byggeansøgere, men flere kan komme med ombord undervejs. I vil blive sammensat i de endelige klynger og kommuner til arbejdsfællesskabet med afsæt i ansøgningerne og udvælgelseskriterierne.
Kan man blive en del af projektet senere?
Ja, projektet forløber fra 2026-2029. Der vil løbende starte nye aktiviteter, fx implementeringsaktiviteter, som kommunerne kan deltage i.
Hvordan sikrer projektet, at regler, lovgivning og lokale forhold bliver omsat korrekt og ensartet til AI-modeller?
Det er en ambition for projektet at udforske og konkretisere, hvordan regler, national lovgivning og lokale forhold på en standardiseret måde omsættes til brugbare AI-modeller.
Må man samarbejde med private leverandører og eksterne parter?
Ja. Projektet har tre grundprincipper for samarbejdet med private leverandører og eksterne parter. Det tre principper er:
- Projektet bygger på et bredt samarbejde på tværs af kommuner, KL, KOMBIT og leverandører.
- Projektet udvikler AI-løsninger til fællesskabet, der kommer til fælles gavn for kommunerne.
- Projektet stræber efter et fælleskommunalt ejerskab over, hvordan regler og lovgivning omsættes til fælles AI-modeller, fx når det bruges til beslutningsstøtte.
Vi har allerede anskaffet en løsning fra en leverandør, og er i gang med implementering. Kan vi stadig deltage i projektet?
Ja, det kan I. Det er ikke en hindring, at I allerede er i gang, men støtten gives til udvikling og implementering, ikke til drift.
Hvilke krav gælder for leverandører, som ønsker at deltage i projektet i samarbejde med en eller flere kommuner?
Kommunerne er selv ansvarlige for at stille krav til de leverandører, som de samarbejder med. Leverandører skal være med til at skabe fundamentet for fremtidens byggesagsbehandling og udvikle AI-løsninger, som gavner fællesskabet af kommuner. Projektet stræber efter fælleskommunalt ejerskab til regler og modeller. Det fremgår af projektets grundprincipper.
Hvem ejer materialer, data eller løsninger, som udvikles i projektet?
Der er fælleskommunalt ejerskab til projektets regler og modeller. Det betyder, at de regler og modeller, der udvikles i dette projekt, i videst muligt omfang stilles til rådighed for alle kommuner.
Hvem kan ansøge om at blive en del af projektet?
Alle kommuner kan ansøge. Dog henvender de første aktiviteter sig til kommuner, som vil udvikle og afprøve AI-løsninger og være med til at præge et fælles fundament for fremtidens byggesagsbehandling.
Vi er allerede ved at afprøve AI-løsninger til sagsbehandlere og byggeansøgere. Betyder det, at vi ikke kan deltage?
Nej, tværtimod. Det er relevant at deltage i projektets første aktiviteter, hvis man har erfaringer på området. Disse erfaringer kan bidrage til, at projektet hurtigt når i dybden med at udvikle og afprøve AI-løsninger.
Hvordan sender jeg min ansøgning?
Du ansøger ved at udfylde KL’s spørgeskema. Det er muligt at læse spørgeskemaet på forhånd: ansoegningsskema.docx. Fristen for ansøgninger er den 1. september 2026.
Kan man indsende flere ansøgninger?
Kommuner kan ansøge om at deltage i begge af de to aktiviteter. Det kræver, at kommunen både sender en ansøgning om at deltage i klyngesamarbejdet om AI-løsninger til sagsbehandlere og sender en ansøgning om at deltage i arbejdsfællesskab om AI-løsninger til byggeansøgere.
Hvilke kriterier vil KL lægge vægt på i udvælgelsen af ansøgere?
KL lægger vægt på kommunens digitaliserings- og byggetekniske erfaring og viden, den ledelsesmæssige forankring, parathed til at arbejde med udvikling, afprøvning og kvalitetssikring af AI-løsninger og erfaring med fælleskommunalt samarbejde. Yderligere har KL fokus på, om kommunens ansøgning vil gavne flertallet af kommuner.
Er det et krav, at man skal foreslå sin egen klynge i sin ansøgning til at deltage i klyngesamarbejdet om AI-løsninger for sagsbehandlere?
Nej, det er ikke et krav. Men i projektet ses det gerne, at kommuner der allerede samarbejder om AI i byggesagsbehandling, indsender en fælles ansøgning. Hvis man ikke har nogle eksisterende samarbejder, vil KL eventuelt matche relevante kommuner i klynger.
Skal man som deltager medfinansiere projektet, og hvad indgår i medfinansieringen?
Ja, det er et krav, at deltagende kommuner medfinansierer projektet. Medfinansieringen svarer til det tilskud, som modtages. Så hvis en deltagende kommune modtager 150.000 kr., så skal medfinansieringen også svare til 150.000 kr. Medfinansieringen kan bl.a. indebære lønudgifter til medgået tid, indkøb og evt. tilpasning af AI-løsninger, opstart af licenskøb og indkøb af konsulentbistand ifm. projektet. Medfinansiering kan ikke dække drift. Udbetalingen til kommunen sker årligt på baggrund af årets forbrug.