Kontakt
Marie Aggerstrøm Hansen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk
Kommunernes indsats på socialområdet er alt fra terapeutisk og socialfaglig støtte til borgere med handicaps, kognitive vanskeligheder, psykiske eller sociale problemer samt misbrugsproblematikker. Teknologi, data og digitale løsninger er en vigtig del af udviklingen på socialområdet. Det gælder i det socialfaglige arbejde tæt på borgerne, på bosteder mv. Det gælder kommunikationen mellem borgere, institution og kommune, og det gælder i forvaltningens arbejde med administration og sagsbehandling
Digitale og teknologiske løsninger er med til at skabe sammenhængende borgerforløb, evidensbaserede indsatser, større selvhjulpenhed, tidlige og forebyggende indsatser og bedre kommunikation og koordination mellem myndighed og udfører. De seneste år har der været fokus på datakvalitet, datastandarder og registreringspraksis gennem Fælles Faglige Begreber (FFB) og Voksenudredningsmetoden 2.0 (VUM), som gør det muligt at håndtere samspillet i komplekse borgerforløb.
Arbejdet med data på området handler om deling og adgang til data. Ønsket er, at de rigtige fagpersoner har adgang til den rigtige data, når de skal bruge den. Både data indenfor kommunen og fra andre sektorer. Koordination og samarbejde på tværs af myndigheder skal ske enkelt og effektivt, så medarbejderne har de bedst mulige forudsætninger for at forstå den udsatte borgers situation. Samarbejde mellem myndigheder skal være effektivt, så data deles, hvor de kan. De udsatte borgere og deres pårørende skal ikke have oplevelsen af, at de skal ”bære” oplysninger rundt mellem myndigheder.
Der arbejdes også med at skabe mere struktureret data til praksisnær kvalitetsudvikling – herunder ikke mindst data, der kan danne grundlag for vurdering af effekter af indsatserne for borgerne.
Regeringen og KL besluttede i Økonomiaftalen for 2013, at alle kommuner skulle anskaffe DUBU eller et tilsvarende it-system, for at hjælpe sagsbehandling og dokumentation. Formålet er at sikre en systematisk sagsbehandling i alle kommuner og en bedre faglig og økonomisk styring af det sociale børneområde. I dag ca. 77 pct. af kommunerne DUBU. De øvrige kommuner har andre DUBU-lignende it-systemer, som fx SBSYS og CSC Social, til at understøtte kommunernes sagsbehandling på børneområdet.
På socialområdet skal kommunen hjælpe borgere med at bestemme over og mestre eget liv. Kommunernes indsats er blandt andet terapeutisk og socialfaglig støtte til borgere med handicaps, kognitive vanskeligheder, psykiske eller sociale problemer samt misbrugsproblematikker.
Her kan digitale løsninger måske hjælpe på opgaveløsningen og udfordringerne.
På socialområdet tegner der sig et billede af, at man er langt i forhold til ledelsesopbakning og det at skabe gode muligheder for medarbejdere at foreslå og afprøve nye teknologier i deres arbejde. Samtidig er man langt med inddragelsen af borgernes behov og udvikling af løsninger målrettet borgerne.
Området er til gengæld ikke helt så moden på det strategiske i forhold til at sætte retning, sikre gevinstrealisering og videns- og erfaringsdeling i forskellige fora. Også her står det klart, at der er en udfordring med at udvikle digitale kompetencer hos ledere og medarbejdere.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk