Kontakt
Lasse Jacobsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk
Se eksempler på velafprøvede teknologiske løsninger, der kan forbedre medarbejdertilfredshed ved at sikre trivsel, effektiv opgaveløsning og et godt fysisk arbejdsmiljø. Data er hentet fra Kommunernes Teknologiguide på sundheds- og ældreområdet.
Kommunernes Teknologiguide på sundheds- og ældreområdet viser, hvordan kommuner bruger teknologi til at styrke vigtige forhold for borgere, pårørende og medarbejdere.
Et af guidens fem temaer er medarbejdertilfredshed. Her kan du finde konkrete beskrivelser af løsninger som fx sensorer til forebyggelse af fald på plejehjem og sensorbleer, der kan lette hverdagen og skabe bedre trivsel.
Temaet er med i guiden, fordi medarbejdertrivsel er vigtig for kvaliteten i plejen, hvilket også mange borgere, pårørende og medarbejdere peger på. På den baggrund har KL indhentet løsningsbeskrivelser fra kommunerne, som viser, hvordan teknologi kan understøtte trivsel for medarbejdere, effektiv opgaveløsning og et godt fysisk arbejdsmiljø.
Teknologien skal her ses som et redskab, der både understøtter medarbejdernes arbejdsglæde og styrker den samlede kvalitet i indsatsen over for borgerne.
Teknologiguiden bygger på en AI-støttet semantisk analyse af tusindvis af sociale medie- og nyhedssider, udarbejdet for KL af konsulenthuset Will & Agency. Analysen viser, at medarbejdertrivsel fylder hos både borgere, pårørende og medarbejdere, og det er et vigtigt tema i udviklingen af en stærk ældrepleje.
Analysen peger samlet set på tre områder med stort potentiale for at styrke trivsel og lette presset i hverdagen: Medarbejdernes trivsel, effektiv og smidig opgaveløsning og et godt og sikkert fysisk arbejdsmiljø. Her kan teknologiske løsninger spille en central rolle ved at bidrage til mere overskuelige arbejdsgange, bedre rammer for arbejdet og frigøre tid til det, der betyder mest – nærvær, omsorg og høj faglig kvalitet.
Mange medarbejdere fortæller, at en travl hverdag kan gøre det udfordrende at skabe den nære kontakt og omsorg, de ønsker at give borgerne. Analysen viser også, at selv mindre forbedringer – som mere fleksible vagtplaner, bedre koordinering og større indflydelse på arbejdstiden – kan gøre en tydelig forskel for både medarbejdere og ældre.
På tværs af borgere, medarbejdere og pårørende er der en fælles forståelse af, at god trivsel blandt medarbejdere styrker kvaliteten i ældreplejen. Teknologiske løsninger, der kan lette arbejdsopgaver og frigøre tid, kan dermed være et vigtigt redskab til at skabe bedre rammer for både medarbejdere og borgere.
Kommunernes løsninger rummer alt fra digitalt tilsyn til medicinrobot, og de fordeler sig i kategorierne trivsel, effektiv opgaveløsning og fysisk arbejdsmiljø – afhængig af deres primære værdiskabelse. De fremgår af boksene herunder.
Se cases fra kommunerne herunder.
Sorø Kommune har installeret sensorer på alle plejecentre. Sensorerne registrerer bevægelse og aktivitet, så personalet kan tilpasse deres indsats til beboernes aktuelle behov. Det gør det muligt at yde støtte på de rette tidspunkter og undgå unødige tilsyn, hvilket giver beboerne større frihed i hverdagen.
Løsningen giver derudover medarbejderne et bedre overblik og større fleksibilitet i arbejdsgangene.
Løsningen blev sat i drift i 2022.
Borgere:
✔ Øget tryghed
✔ Bedre og mere stabil pleje
✔ Hurtigere og mere sammenhængende hjælp
Medarbejdere:
✔ Færre fysiske og psykiske belastninger
✔ Mere ro og overblik i opgaveløsningen
✔ Mindre stress og arbejdspres i hverdagen
✔ Større oplevelse af at kunne levere god og meningsfuld pleje
Kommune:
✔ Attraktive arbejdsforhold for nuværende og nye medarbejdere
✔ Bedre arbejdsmiljøvurderinger og færre klager
✔ Øget stabilitet i driften
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Næstved Kommune anvender en AI-sensorløsning til digital observation på plejehjem for at give medarbejderne et bedre grundlag for at planlægge og udføre plejeopgaver. Løsningen giver medarbejderne et samlet overblik over beboernes behov, så indsatsen kan målrettes dér, hvor der reelt er behov for hjælp.
Løsningen hjælper til at personalet kan reagere mere præcist og undgå unødige natlige besøg. Det betyder, at borgerne får en mere rolig nattesøvn, mens medarbejderne oplever færre afbrydelser og en mere overskuelig vagt. Samtidig gør løsningen det lettere at fordele opgaver på tværs af vagtlagene og bidrager til et mere balanceret arbejdsmiljø, hvor ressourcerne udnyttes bedre.
Implementeringen er blevet godkendt og bakket op af kommunens socialudvalg, som også har medvirket til at sikre midler til skalering.
Løsningen blev taget i brug i april 2022.
Borgere:
✔ Mere nærværende og engagerede medarbejdere
✔ Bedre og mere stabil pleje
✔ Øget tryghed
✔ Hurtigere og mere sammenhængende hjælp
Medarbejdere:
✔ Bedre balance mellem arbejdsopgaver og tid
✔ Mere ro og overblik i opgaveløsningen
✔ Større oplevelse af at kunne levere god og meningsfuld pleje
Kommune:
✔ Attraktive arbejdsforhold for nuværende og nye medarbejdere
✔ Øget stabilitet i driften
CSA Velfærdsteknologi
Næstved Kommune
E-mail: vtcsa@naestved.dk
Se cases fra kommunerne herunder.
Sorø Kommune har etableret sygeplejeklinikker, hvor borgere selv møder op for at modtage sygeplejefaglig behandling. Klinikkerne skaber mere struktur i opgaveløsningen og frigiver tid i hjemmeplejen, fordi flere borgere får deres behandling samlet ét sted. Den nye organisering har bidraget til et mere sammenhængende behandlingsforløb for borgerne.
Løsningen har været i drift siden 2022.
Borgere:
✔ Oplevelse af mere kompetent og sikker pleje
✔ Hurtigere og mere målrettede indsatser
✔ Øget tryghed i kontakten med personalet
✔ Bedre oplevelse af sammenhæng og kvalitet i plejen
Medarbejdere:
✔ Øget faglig sikkerhed og tryghed i opgaveløsning
✔ Lettere at træffe kvalificerede beslutninger
Kommune:
✔ Reducerede omkostninger
✔ Øget kvalitet og sikkerhed i opgaveløsningen
✔ Mere stabil drift og lavere personaleomsætning
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Hjørring Kommune anvender medicinrobotter, der automatisk doserer medicin til borgerne. Robotten giver besked til personalet, hvis en dosis ikke bliver taget, så medarbejderne kan følge op. Det giver borgerne tryghed og frihed i hverdagen, samtidig med at medarbejderne får bedre overblik over medicinhåndteringen og mere tid til andre plejeopgaver.
Løsningen blev taget i brug omkring 2018 og er i dag implementeret i stor skala med støtte fra kommunens E-team.
Borgere:
✔ Hurtigere og mere målrettede indsatser
Medarbejdere:
✔ Øget faglig sikkerhed og tryghed i opgaveløsning
Kommune:
✔ Reducerede omkostninger
✔ Øget kvalitet og sikkerhed i opgaveløsningen
✔ Færre fejl og utilsigtede hændelser
✔ Mere stabil drift og lavere personaleomsætning
Morten Højholt, leder af kommunens E-team
E-mail: mh@hjoerring.dk
Assens Kommune anvender en sensorble som et tredøgns analyseredskab til at kortlægge borgernes vandladningsmønster. Analysen gennemføres i et samarbejde mellem borgeren, plejepersonalet og kontinenssygeplejersken og giver mulighed for systematisk videndeling, som også kan komme andre borgere til gavn.
Løsningen blev taget i brug i 2017 og kommunen så effekt efter cirka én måned.
Borgere:
✔ Oplevelse af mere kompetent og sikker pleje
✔ Hurtigere og mere målrettede indsatser
✔ Øget tryghed i kontakten med personalet
✔ Bedre oplevelse af sammenhæng og kvalitet i plejen
Medarbejdere:
✔ Øget faglig sikkerhed og tryghed i opgaveløsning
✔ Lettere at træffe kvalificerede beslutninger
✔ Øget faglig stolthed og motivation
✔ Bedre mulighed for refleksion og faglig udvikling
Kommunen:
✔ Øget kvalitet og sikkerhed i opgaveløsningen
✔ Bedre mulighed for faglig opkvalificering og kompetenceløft
Anvendelsen af sensorbleer i Assens Kommune er forankret i Sundhedsloven som hjemmel for at gennemføre den tre døgn lange analyse af borgerens vandladningsmønster. Kommunen har drøftet brugen af løsningen med egne jurister, og den juridiske vurdering understøtter, at dataindsamlingen kan ske lovligt som led i sundhedsfaglig vurdering, pleje og behandling.
Stine Wedel, kontinenssygeplejerske
E-mail: Stwja@Assens.dk
I Assens Kommune kan der anvendes robotstøvsugere som en del af den praktiske hjælp for at frigøre medarbejderressourcer og sikre en mere effektiv tilrettelæggelse af rengøringsopgaverne.
Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsniveau og evne til at betjene robotstøvsugere og robotgulvvaskere. For de borgere, hvor det er muligt, kan teknologien erstatte dele af den praktiske hjælp til rengøring. Assens Kommune betragter robotstøvsugere og -gulvvaskere som sædvanligt indbo, hvilket betyder, at det er op til borgerne selv at beslutte, om de vil anvende dem.
Løsningen blev taget i brug i 2024
Borgere:
✔ Bedre livskvalitet
✔ Større uafhængighed af hjælp fra personale og pårørende
Medarbejdere:
✔ Mindre behov for fysisk hjælp til borgeren
✔ Mere tid til faglige kerneopgaver
Kommunen:
✔ Færre timer til praktisk hjælp
✔ Reducerede omkostninger
Kommunen har revisiteret borgerne i forhold til Serviceloven og Forvaltningsloven.
Tine Bøgh Elnegaard
Velfærdsteknologi koordinator
E-mail: tinbj@assens.dk
Se cases fra kommunerne herunder.
Slagelse Kommune anvender sansestimuliskærme på et demensplejehjem for at skabe ro i plejesituationer. Der er opsat både mobile skærme og en stationær skærm med lys og lyd.
De mobile skærme anvendes særligt ved pleje og forflytninger hos urolige beboere, hvor skærmens indhold hjælper med at dæmpe uro og fastholde beboerens opmærksomhed. Det gør det nemmere for medarbejderne at gennemføre plejen uden fysisk modstand og skaber en bedre oplevelse for både medarbejdere og beboere.
Løsningen blev taget i brug i januar 2025.
Borgere:
✔ Øget tryghed i mødet med medarbejdere
Medarbejdere:
✔ Mindre fysisk belastning i hverdagen
✔ Mere energi og overskud
✔ Større arbejdsglæde
Kommune:
Ikke angivet
Louise Dehli, velfærdsteknologisk konsulent
E-mail: lodeh@slagelse.dk
Sorø Kommune anvender et hjælpemiddel, der gør det nemmere at få kompressionsstrømper af og på. Hjælpemidlet ruller strømperne skånsomt på benet og gør processen enklere og mindre belastende for medbåde medarbejdere og borgere.
Løsningen blev taget i brug i 2021.
Borgere:
✔ Hurtigere og mere imødekommende hjælp
Medarbejdere:
✔ Mindre fysisk belastning i hverdagen
✔ Mere energi og overskud
✔ Større arbejdsglæde
Kommune:
✔ Færre arbejdsrelaterede skader og nedslidning
✔ Øget trivsel i arbejdsmiljømålinger
Charlotte Sørensen, projektleder
E-mail: csor@soroe.dk
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk