Jura og krav

Webtilgængelighed handler om at sikre, at websteder og digitale platforme er tilgængelige for alle, uanset eventuelle funktionsnedsættelser eller andre barrierer. Der findes en række love og regler som opsætter juridiske rammer om webtilgængelighed

Her finder du de centrale regler for webtilgængelighed

Webtilgængelighedslovens trådte i kraft den 23. september 2018, og er en implementering af EU-direktiv af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Formål

Formålet med loven er, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige for brugere, navnlig for personer med handicap.

Anvendelsesområde

Webtilgængelighedsloven finder som udgangspunkt anvendelse på alle myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.

Hvad forstås ved tilgængelighed?

Principper og teknikker, der skal tages højde for i udformning, udvikling, vedligehold og opdatering af websteder og mobilapplikationer for at gøre disse mere tilgængelige for brugerne, og personer med handicap.

Fra den 1. juli 2023 trådte følgende ændringer i kraft i lov om webtilgængelighed. Ændringen præciserer, at indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, der er leveret af et andet offentligt organ, ikke betragtes som tredjepartsindhold (jf. § 1, stk. 5, nr. 5).

Hvad betyder denne ændring for din kommune?

Ændringen betyder, at indhold som udvikles, finansieres eller er under kontrol af en offentlig myndighed, er omfattet af kravene i loven, uanset, om indholdet indgår på det på et offentlige organs egne websteder og mobilapplikationer eller indgår på et andet offentligt organs websteder og mobilapplikationer vil være omfattet af § 1, stk. 5, nr. 5. Nedenfor gives en række eksempler, der har betydning for kommunens ansvar i forhold til webtilgængelighed:

• Kommunen skal sikre, at deres løsninger, som er tilgængelig på andre websteder, som eksempelvis Borger.dk, Virk.dk mv. understøtter kravene i lov om webtilgængelighed
• Kommunen skal sikre, at deres postmeddelelser i Digital Post understøtter lov om webtilgængelighed og kan tilgås af borgerne. Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for, at løsning Digital Post understøtter webtilgængelighed, men den enkelte kommune har ansvaret for, at indholdet i postmeddelelsen understøtter webtilgængelighed
• Kommunen skal sikre, at deres selvbetjeningsløsninger understøtter webtilgængelighed uanset, hvor it-løsningen hostes
• Endelig skal kommunen sikre, at kommunikationen med borger/virksomheder understøtter webtilgængelighed.

Link til lovgivning indenfor området 

• Link til Webtilgængelighedsloven
• Link til Ændringsloven
• Link til EU-direktiv om webtilgængelighed
• Link til Bekendtgørelse om standarder

Webtilgængelighed handler om at sikre, at personer med forskellige former for funktionsnedsættelse kan tilgå og bruge offentlige websteder og mobilapplikationer på lige fod med andre brugere. Men hvordan kan man sikre, at ens websted eller mobilapplikation lever op til de tekniske standarder for webtilgængelighed?

Opfyld webtilgængelighedsloven med den tekniske standard

For at sikre, at websteder og mobilapplikationer er tilgængelige for alle, er der fastsat en harmoniseret europæisk standard kaldet EN 301 549. Standarden indeholder en række krav, som websteder og mobilapplikationer skal opfylde for at leve op til webtilgængelighedsloven. Disse krav er opdelt i forskellige kapitler og kan være forskellige alt efter, om det er et websted eller en mobilapplikation.

Kapitlerne 9, 10 og 11 i standarden refererer hovedsageligt til WCAG 2.1, som er en international standard for webtilgængelighed. For at gøre det mere overskueligt, er der udtræk af de relevante krav for websteder, selvbetjeningsløsninger og mobilapplikationer, som kan findes via et link til Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.

Der er en række kriterier som webtilgængelige dokumenter skal opfylde.

For at dokumentet bliver webtilgængeligt, er der en række indholdselementer der skal opmærkes, herunder tildeles forskellige formater mv., fx:

• Det skal være anvendeligt for brugere, der anvender tastatur og ikke mus.
• Farver skal redigeres, tjekke om der er kontrast mellem tekst og baggrund.
• Tekster skal formateres så det fremgår at en given tekst fx en overskrift er en overskrift, en titel er en titel, en brødtekst er en brødtekst osv. Således at en skærmlæser kan springe fra fx overskrift til overskrift eller fra afsnit til afsnit hvis brugeren ønsker dette.
• Illustrationer mv. der er betydende for forståelsen af indholdet skal tildeles alternative tekster som beskriver at det er en illustration og hvad illustrationen viser.
• Elementer der ikke skal læses op af en skærmlæser, skal opmærkes så skærmlæseren springer elementet over, det kan fx være grafiske elementer, stregkoder, ikke-betydende illustrationer, logo mv.
• Oplæsningsrækkefølgen i dokumentet skal angives, dvs. den sti som skærmlæseren skal følge ved oplæsningen.
• Hvis det drejer sig om blanketter, skal indtastningsfelter oprettes, alternative tekster skrives, tabuleringsrækkefølgen i formularfelterne skal sættes, oplæsningsrækkefølgen i blanketten skal oprettes, dvs. den sti som skærmlæseren skal følge ved oplæsningen. Hvornår skærmlæseren skal skifte imellem tekst, alternativ tekst og indtastningsfelt.

Det er alle disse elementer tilsammen der er med til at gøre et dokument webtilgængeligt.

For at tjekke om webtilgængeligheden lever op til standarden i fx et PDF-dokument, kan dokumentet testes i et testprogram fx i PAC 3 eller PDF Accessibility Checker.

Overordnet set er PDF dokumenter forberedt til at blive brugt i Adobes egne læsere, fx Acrobat Reader, og webtilgængeligheden fungerer heri. Det er ikke muligt at garantere at det virker i de forskellige platforme, browsere mv. der er. Det kan være nødvendigt at downloade PDF-dokumentet til eget drev for at webtilgængeligheden fungerer optimalt.

For at få et overordnet indblik i hvilke krav der stilles til webtilgængeligheden kan det være nyttigt at følge et kursus om webtilgængelighed i forhold til WCAG-standarden.

KL’s blanketter i PDF-format er forberedt til webtilgængelighed og overholder de nuværende standarder (WCAG 2.1) og lovgivning.

Opmærksomhedspunkter vedrørende webtilgængelighed og anvendelse af KL's blanketsamling

Hvis blanketterne bruges på andre platforme, dvs. selvbetjeningsløsninger, sagsstyringssystemer mv., er det kommunens ansvar at blanketterne stadig overholder standarderne og er webtilgængelige