Dataetik

Kommunerne og KL har – ligesom resten af samfundet - øget fokus på data, som en kilde til kolossale positive muligheder for at levere bedre og mere personlige services til og med borgerne, og på den anden side en kilde til risici og dilemmaer i forhold til den enkelte borgers behov for og krav om privatliv. Dilemmaerne går bl.a. på røster om overvågning, privatlivskrænkelser og kontrol af den enkeltes adfærdsmønstre og vaner.

Selvom rammerne for brugen af data om borgerne er nøje reguleret i databeskyttelsesloven, kan de suppleres med et dataetisk perspektiv. De dataetiske principper skærper opmærksomheden om indholdet og rækkevidden af behandlingen af borgernes data og de dataetiske udfordringer, der følger heraf.

Dataetiske principper

KL har lavet et forslag til seks dataetiske principper for, hvordan man skal behandle data om borgerne. Principperne sætter fokus på vigtigheden af, at den data, der bruges, skal være relevant og skabe merværdi for kommunens opgaveløsning, ligesom borgernes rettigheder skal være i centrum. Læs mere om principperne i uddraget fra KL's beretning for 2018.

Dataetiske principper for folkeskolen 

På folkeskoleområdet har KL og Regeringen i 2018 udarbejdet et sæt dataetiske principper for brug af personoplysninger på folkeskoleområdet.

Læs om principperne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside 

Andres arbejdes med dataetik

Den tidligere VLAK -regeringen har i maj 2019 nedsat et Dataetisk råd. Rådet og dets 13 medlemmer skal give sparring og rådgivning til regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål ved brug af data og ny teknologi.

Det dataetiske råd udspringer af en ekspertgruppe for dataetik, som kom med 9 anbefalinger om dataetik. Se rapporten her

Også DJØF har nedsat en gruppe kaldet TechDK Kommissionen, som har fokus på hvordan ny teknologi udfordrer vores demokrati, økonomi og kultur og hvordan vi tøjler det