Politisk fokus på den digitale dagsorden
Digitale løsninger og ny teknologi er flyttet helt tæt på borgerne og rykker ved, hvad velfærd egentlig er, og hvordan kommunerne leverer velfærd og service til borgere og virksomheder. Borgerne afgiver data, bruger selvbetjeningsløsninger og møder nye teknologier som bl.a. chatbots og robotter, når de er i kontakt med kommunen. Teknologien er samtidig en del af svaret på, hvordan vi løser bl.a. klima- og rekrutteringsudfordringerne.
Alligevel er det som om, at digitalisering og teknologi har svært bide sig fast og finde vej ind på den politiske dagsorden i kommunerne. Også selvom der er behov for, at politikerne prioriterer og tager stilling til værdier og etiske dilemmaer.
Videoer Inspiration til politikere
Giv jeres politikere konkrete billeder på værdien af at bruge digitale og teknologiske muligheder. KL har lavet 4 videoer, som kan bruges til at engagere de lokale politikere til at interessere sig for de mange nye muligheder.
Veje til politisk deltagelse i digitalisering
Inspirationskataloget ”Veje til politisk deltagelse i digitalisering”, udgivet af KL og Kenneth Kristensen, ph.d.-studerende og tidligere kommunaldirektør, giver inspiration til, hvordan politikerne kan involveres i den digitale dagsorden.
Inspirationskatalog Veje til politisk deltagelse i digitalisering
Hvordan arbejder I som kommune med at skabe politisk deltagelse på digitaliseringsområdet? "Veje til politisk deltagelse i digitalisering" giver inspiration og greb til, hvordan politikerne kan involveres i den digitale dagsorden.
Med guiden ”Politisk deltagelse i en digital tid” har KL samlet resultaterne fra inspirationskataloget i en kortere version, med bud på konkrete greb og veje til involvering af politikerne.
Guide Politisk deltagelse i en digital tid
Det er vigtigt, at politikerne forholder sig til kommunens digitalisering. Guiden er en kortere version af KL og Kenneth Kristensens inspirationskatalog "Veje til politisk deltagelse i digitalisering." Her finder du greb til, hvordan politikerne kan involveres.