Ble-sensorer øger værdigheden for udviklingshæmmede: Halverer tiden i våd ble

En ny type ble-sensor har haft en stor effekt på beboerne i bofællesskabet Mårslet i Aarhus Kommune.

Sensorerne, der er udviklet gennem et offentligt-privat innovationssamarbejde mellem Aar-hus Kommune og virksomheden Wear & Care, har resulteret i, at beboerne nu tilbringer markant mindre tid i en fuld ble.

I prøveperioden med ble-sensorer har bofællesskabet Mårslet reduceret den tid, borgerne sad i våd ble, med 48 procent, og i takt med at løsningen er blevet tilrettet og kørt bedre ind i arbejdsrutinerne, har man nu opnået en reduktion på 56 procent.

Det fortæller Birgitte Halle fra Aarhus Kommune, som er ergoterapeut og projektleder på sensorble-projektet.

“Vores ambition med projektet var at finde en løsning, som giver borgerne større værdig-hed, fysisk trivsel og færre forstyrrelser, samtidig med at den kan understøtte personalets faglighed og give større arbejdsglæde. Det synes jeg vi er lykkes godt med på temmelig kort tid,” siger Birgitte Halle.

Sensorerne har en række afledte gevinster

Birgitte Halle fortæller, at mange pædagoger troede, de kendte beboernes vandafladnings-mønstre, men data fra sensorerne viste, at beboerne var mere uregelmæssige i deres vand-afladning.

Den kortere tid i fuld ble, har blandt andet bidraget til at beboerne har en længere uafbrudt søvn.

Pædagogerne har desuden observeret en generel, positiv adfærdsændring hos beboerne, fordi som Birgitte Halle fortæller: ”Man bliver jo urolig og utilpas hvis man sidder i en våd ble i længere tid ad gangen”.

Løsningen har i tillæg reduceret forbruget af bleer, fordi man langt sjældnere skifter bleer, der ikke har brug for at blive skiftet.

Samtidig bruger personalet mindre tid på at tjekke, om der er behov for at skifte ble og på at skifte sengetøj, fordi de rettidige bleskift betyder, at sengetøjet sjældnere bliver vådt.

“Det er en løsning, der på alle parametre giver god mening, og det gør business-casen sær-lig stærk, når man samtidig med, at man løfter trivslen hos borgere og medarbejdere, også sparer tid og penge,” siger Birgitte Halle.

Sådan fungerer sensorbleer

Teknologien er på mange måder ret simpel.

Ble-sensorerne består af en lang, smal hvid strip, der sættes udenpå borgerens ble, og en lille sensor, der sender signaler om vandafladninger.

Signalerne aflæses på en tablet, hvor pædagogerne kan vurdere behovet for bleskift.

Den løse sensorstrip kan sættes på alle typer af bleer, og dermed kan borgerne fortsætte med at bruge den ble, de er vant til. Der er nemlig stor forskel på de bleer borgerne bruger på socialområdet.

Forankring hos pædagoger og topledelse er essentiel

Som med al anden ny teknologi, der rulles ud i kommunerne, er det ofte implementeringen, forankringen og ændringen af arbejdsvaner, der er svær.

Det har man været meget opmærksom på fra starten af ble-sensor-projektet, fortæller Birgitte Halle, som har været projektleder fra begyndelsen.

“Samarbejdet mellem Aarhus Kommune, Wear & Care og de sociale bofællesskaber har været helt afgørende for sensorbleernes succes. Samtidig er vi lykkes med at få projektet stærkt forankret både blandt pædagogerne og i Aarhus Kommunes topledelse,” siger hun og tilføjer:

“Topledelsen har været afsender af projektet hele vejen igennem, hvilket har spillet en afgørende rolle for, at projektet er blevet underbygget fra start til slut.”

Vil du høre mere om ble-sensor-projektet, eller læse om de gevinster, man har opnået i Aarhus Kommune, kan Birgitte Halle kontaktes på bhal@aarhus.dk