Kompetencer: Ledelse af informationssikkerhed
Indhold
I Partnerskabet om informationssikkerhed har et af projekterne handlet om kompetencer i ledelse af informationssikkerhed. Dette projekt har udmundet i to skabeloner til Powerpoint-præsentationer, som er målrettet henholdsvis kommunalpolitikere og kommunale direktører.
Præsentationerne giver en grundlæggende forståelse for henholdsvis den politiske og administrative ledelses ansvar for informationssikkerheden i en kommune. Præsentationerne gennemgår de vigtigste emner inden for administrativ og politisk ledelse af informationssikkerhedsarbejdet, herunder
- Hvad er informationssikkerhed?
- Hvorfor er informationssikkerhed vigtigt?
- Hvad betyder informationssikkerhed for borgeren?
- Databeskyttelsesforordningen også kendt som GDPR
- Dilemmaer vedrørende informationssikkerhed
- Roller og ansvarsområder
Præsentationerne er udarbejdet, så indholdet i høj grad kan tilpasses den enkelte kommune med lokale cases, dilemmaer og grafiske retningslinjer. Der er stort overlap i indholdet til de to målgrupper, men der er forskel i vinklingen mod henholdsvis den administrative og politiske ledelse. Skabelonerne indledes med en række instruktionsslides til oplægsholderen, som angiver, hvordan præsentationen som minimum skal tilpasses den enkelte kommune. Der er desuden noter til oplægsholderen ved de slides, hvor det er relevant. Du kan hente præsentationerne herunder.
Til skabelonerne hører fire animationsvideoer om informationssikkerhed, der kan bruges som oplæg til dialog:
- Hvad er informationssikkerhed?
- Personoplysninger (GDPR)
- Sikkerhedsdilemmaer
- Politikere som it-brugere
Alle videoer kan streames på nedenstående side med undertekster, og videoerne er til fri afbenyttelse for kommuner.
Det anbefales, at præsentationen til kommunalpolitikere præsenteres af det ansvarlige direktionsmedlem samt kommunens DPO eller informationssikkerhedskoordinator. Præsentationen til direktionen anbefales afholdt af kommunens informationssikkerhedskoordinator.
Se eksempelvis animationsvideo om GDPR her