Gå til hovedindhold
/ Kunstig Intelligens

AI-forordningen

I august 2024 trådte AI-forordningen i kraft i EU. Det betyder, at reglerne også gælder direkte i Danmark. Forordningen regulerer anvendelsen af kunstig intelligens gennem krav, der gradvist finder anvendelse fra 2025 og frem til 2028, med enkelte længere overgangsordninger for eksisterende systemer.

AI-genereret illustration

Indhold

    AI-forordningen (AI Act) opstiller regler for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Formålet er at skabe klare rammer for ansvarlig og sikker brug af teknologien og beskytte borgernes privatliv og rettigheder. Forordningen gælder i Danmark og alle europæiske EU-medlemslande.

    AI-forordningen har en risikobaseret tilgang til, hvordan man ansvarligt og sikkert kan bruge kunstig intelligens. Jo større risici en AI-løsning har for samfundet, jo større er forordningens krav til, hvordan man udvikler, implementerer og bruger kunstig intelligens.

    Kommunerne skal følge forordningen

    Kommuner overalt i landet bruger kunstig intelligens. Blandt andet til at hjælpe med administrative opgaver eller til intelligent klimastyring og ruteplanlægning. Kommunerne skal derfor følge forordningen for at sikre ansvarlig og lovlig brug.

    AI-forordningen får betydning for udvikling, implementering og anvendelse af kunstig intelligens i kommunerne. Forordningen erstatter ikke andre former for regulering.

    Læs AI-forordningen på EU's hjemmeside (pdf)

    Risikokategorier og krav ift. AI-systemer

    Forordningen opdeler AI-systemer i fire forskellige risikokategorier: Minimal, begrænset, høj og uacceptabel risiko. Kommunerne skal vurdere, hvilke risikokategorier deres AI-systemer hører under samt deres rolle som henholdsvis udbyder eller idriftsætter, og sikre overholdelse af de tilhørende krav.

    • Ved minimal risiko gælder der ingen særlige krav.
    • Ved begrænset risiko skal AI-systemerne overholde specifikke gennemsigtighedskrav, fx transparens om AI-genereret indhold.
    • Ved høj risiko er AI-systemerne underlagt særlige krav til detaljeret dokumentation, risikostyring, overvågning og ansvarlighed.
      Læs mere om højrisiko AI-systemer på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
    • Ved uacceptabel risiko er AI-systemerne forbudte, fordi de udgør en klar trussel mod sikkerheden, borgernes rettigheder eller værdighed.

    Tilsyn med regler

    Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at koordinere implementeringen af AI-forordningens regler. Sammen med andre myndigheder skal de føre tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Digitaliseringsstyrelsen har derfor igangsat forskellige indsatser for at informere og vejlede om AI-forordningen:

    Følg med og læs mere om AI-forordningen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

    Europa-Kommissionen etablerede i maj 2024 et europæisk AI-kontor, det såkaldte AI-Office, der er ansvarlig for håndhævelsen af AI-forordningen sammen med medlemsstaterne:

    Læs mere om det europæiske AI-kontor på Kommissionens hjemmeside

    Se Kommissionens FAQ om AI-forordningen

    Tidsplan for AI-forordningen

    AI-forordningen trådte i kraft i EU den 1. august 2024, men reglerne heri finder trinvist anvendelse frem mod 2027:

    Regler om EU- og nationale organer, krav til AI-modeller til almen brug samt sanktioner gælder.

    En AI-model er selve den tekniske kerne, typisk en algoritme, som er trænet på store datamængder og kan udføre opgaver som billedgenkendelse, tekstanalyse eller mønstergenkendelse. Modellen kan integreres i mange forskellige systemer.

    • Find information om regler for AI-modeller til almen brug på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: AI-modeller til almen brug
    • Reglerne om AI-modeller til almen brug følger af artikel 53 i AI-forordningen. Den omfatter, at udbydere af AI-modeller, såsom GPT-4, Mistral 7B eller Gemini 2.5, skal leve op til krav om bl.a. udarbejdelse af teknisk dokumentation for modellen og sikre overholdelse af EU’s ophavsret og beslægtede rettigheder.

    Fra den 2. august 2026 gælder transparensforpligtelserne i AI-forordningen. Det indebærer, at brugere skal oplyses, når de interagerer med et AI-system, eller når de eksponeres for AI-genereret eller manipuleret indhold.

    Der gælder herudover specifikke oplysningskrav ved anvendelse af systemer til følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering samt ved anvendelse af deepfakes.

    For udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd-, billede-, video- eller tekstindhold, og som bringes i omsætning den 2. august 2026 eller senere, gælder krav om mærkning af sådant indhold fra samme dato. For udbyder af AI-systemer, der er bragt i omsætning før den 2. august 2026, gælder kravet fra den 2. december 2026.

    Udbydere, der tilbyder AI-systemer, som laver kunstigt lyd-, billede-, video- eller tekstindhold, og hvor AI-systemet er bragt i omsætning før den 2. august 2026, skal fra den 2. december 2026 sikre, at indholdet er tydeligt mærket i et maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. Mærkningen skal kunne læses af maskiner og gøre det muligt at spore indholdet.

    Tidligere ikrafttrædelse for dette krav var 2. august 2026.

    AI-forordningens centrale krav for udbydere og idriftsættere af højrisiko-AI-systemer (bilag III-systemer) gælder. Kravene omfatter bl.a. AI-systemer til brug for bl.a. uddannelse (fx vurdering og optag), beskæftigelse (fx rekruttering og medarbejdervurdering) og offentlige myndigheders afgørelser om væsentlige tjenester og ydelser.

    Tidligere ikrafttrædelse for disse krav var 2. august 2026.

    Krav til højrisiko-AI-systemer omfattet af AI-Forordningens bilag I træder i kraft. Det gælder AI-systemer, der indgår i produkter reguleret under anden EU-lovgivning (fx medicinsk udstyr eller legetøj).

    Tidligere ikrafttrædelse for disse krav var 2. august 2027.

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Laura Skytte Viuf

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3443

    E-mail: lasa@kl.dk

    Chefkonsulent

    Louise Marie Jespersen

    Digitale Projekter, Borgerservice & IT-Arkitektur

    Telefon: +45 3370 3025

    E-mail: lomj@kl.dk