Kontakt
Laura Skytte Andersen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3443
Email: lasa@kl.dk
Kommunernes Teknologiradar 2023 baserer sig på forskere fra DTU’s vurdering af en række teknologiers modenhed, og 98 kommuners vurdering af teknologiernes udbredelse.
I Teknologiradaren er teknologierne placeret i et af fire felter. Det yderste felt i radaren er AFVENT, og det inderst felt i radaren er KLAR. Imellem disse felter er HOLD ØJE og AFRPØV. Jo tættere, teknologierne ligger på AFPRØV og KLAR, jo mere modne er teknologierne.
Teknologiernes placering i de fire mulige felter i radaren er bestemt ud fra to parametre:
Det er gennemsnittet af de to parametre, der bestemmer teknologiernes placering i radaren.
Alle 25 teknologier er vurderet af forskere fra DTU. Hver teknologi er vurderet på skalaen:
Skalaen er en videreudvikling og oversættelse af skalaen ”Technology Readiness Level” (TRL), tilpasset en kommunal kontekst. TRL anvendes i forskningssammenhæng til at estimere den tekniske modenhed af forskellige teknologier.
554 kommunale ledere og nøgle-medarbejdere har i en spørgeskemaundersøgelse vurderet forskellige teknologiers udbredelse på deres fagområde. Alle 98 kommuner har besvaret et eller flere af de fagspecifikke spørgeskemaer.
Selvom alle kommuner har svaret, er der ikke tale om en fuldstændig kortlægning af udbredelse af teknologier i kommunerne. Men radaren giver et godt billede af det kommunale teknologilandskab.
I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere udbredelsen af hver teknologi på deres fagområde ud fra skalaen:
Teknologiradaren giver et velfunderet afsæt for, at kommunerne kan orientere sig i, hvilke teknologier der er mest modne til at blive taget i brug samt vurdere, hvilke teknologier der er værd at holde øje med.
Radaren kan være en hjælp til, at man bedre kan orientere sig i mængden af teknologier og vælge én teknologi fremfor en anden. Overblikket over modenhed og udbredelse giver også gode forudsætninger for at sætte løsninger i værk, som kan være med til at levere den gode digitale velfærdsservice.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3443
Email: lasa@kl.dk