Kontakt
Konsulent
Anna Høxbro Bak
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3213
E-mail: anhb@kl.dk
TALT-opsamling: Mindre tastatur, mere tid til borgeren
Efter to års afprøvninger i den kommunale sundheds- og ældrepleje, viser TALT-projektet, at kunstig intelligens kan være en værdifuld støtte for sundhedsfaglige medarbejdere i dokumentationsopgaven. Der mangler dog lovhjemmel før, det kan blive en realitet. Alle erfaringer, resultater og materialer fra projektet er nu samlet og gjort offentligt tilgængelige på ny hjemmeside.
Illustrationen er lavet ved brug af generativ AI
TALT er gennemført som et offentligt-privat innovationssamarbejde mellem København, Aarhus og Aalborg Kommune og it-virksomheden Systematic. Igennem de seneste to år har parterne arbejdet sammen om at afdække potentialerne ved brug af AI i forbindelse med dokumentationsopgaven i den kommunale sundhedssektor. Sundhedsfaglige medarbejdere fra 11 kommuner har deltaget i afprøvninger af tre AI-prototyper i konkrete arbejdssituationer.
”Vi har vist, at teknologien er moden, at medarbejderne er klar, og at AI kan frigive tid fra dokumentation til mere tid med borgerne. Det er et vigtigt skridt i en sektor med mangel på arbejdskraft,” siger Rikke Saltoft Andersen, digitaliseringschef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og projektleder på TALT.
I projektet er tre AI-prototyper blevet afprøvet i praksis på tre brugsscenarier: den sygeplejefaglige udredning, opsummering af borgerjournaler og indtaling af besøgsplan/døgnrytmeplan.
Viden til hele sektoren
Evalueringen af projektet peger på, at løsningerne kan lette dokumentationsarbejdet og flytte tid fra tastatur til borgerkontakt, men også at AI skal bruges som et fagligt supplement – ikke en erstatning.
Med lanceringen af den nye hjemmeside er projektets samlede viden nu tilgængelig for alle kommuner og andre interesserede. Hjemmesiden samler erfaringer fra afprøvningerne, beskrivelser af brugsscenarier og projektets evaluering – med det formål at understøtte videre arbejde med AI og talegenkendelse i den kommunale sundhedssektor.
Implementering kræver ændringer i lovgivning
I slutningen af 2025 har Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner offentliggøre aftalen om tre specifikke AI storskalaprojekter – heriblandt automatisering af dokumentation.
”Det er en succes for TALT-projektet, at talegenkendelse er blevet et af de fællesoffentlige storskalaprojekter. Vi har i projektet søgt at præge den nationale dagsorden i den retning, fordi vi kunne se det virke og spare tid. Nu står vi et rigtig godt sted i forhold til at kunne videreudvikle og tage en løsning i brug bredt set,” forklarer Rikke Saltoft Andersen.
Inden AI-løsninger kan realiseres som dokumentationsstøtte inden for det kommunale sundheds- og ældreområde, kræver det tilpasninger af det nuværende lovgrundlag. I dialog med ’Den digitale taskforce for kunstig intelligens’ og relevante ministerier har TALT-projektet derfor også haft fokus på at afdække de juridiske barrierer. I løbet af 2026 forventes ny hjemmel til beslutningsstøtte med AI at træde i kraft i bl.a. sundhedsloven og ældreloven.
Sundhedsfaglige medarbejdere ser potentiale
Sygeplejerske Birgitte Lysén Jensen fra Plejecenter Toftehøjen i Viby Sjælland og sygeplejerske Thomas Rasmussen fra hjemmesygeplejen i Vanløse er blandt de medarbejdere, der har deltaget i afprøvningerne.
”Det frigiver tid, når man kan indtale fx døgnrytmeplanen i stedet for at skrive det hele ned. Og det giver også mere nærvær over for borgeren i samtalen, når man ikke skal sidde og skrive, mens man taler sammen,” forklarer Birgitte Lysén Jensen.
Også Thomas Rasmussen kan se fordele ved at bruge AI – bl.a. i forbindelse med den sygeplejefaglige udredning. Det er dog helt afgørende, at man fortsat bringer sin faglighed i spil, når man bruger AI-løsninger:
”Systemet kommer med et udkast til dokumentation i de sygplejefaglige problemområder. Det kan potentielt gøre det nemmere for os at dokumentere. Systemet er ikke en afløsning for fagligheden, det er et supplement, og det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til de dokumentationsforslag, det kommer med, understreger Thomas Rasmussen.
Birgitte Lysén Jensen vil også til enhver tid tjekke dokumentationsforslagene igennem for at sikre, at alt er korrekt. Men hun er ikke i tvivl om, at det ville være en hjælp, hvis hun kunne tage en færdigudviklet AI-løsning i brug i morgen.
Afprøvning og brugsscenarier
Projektet udviklede og afprøvede tre prototyper, der blev testet på sundhedsfaglige medarbejdere i 11 kommuner - ’Talegenkendelse’, ’Opsummering’ og ’Kategorisering’:
Den sygeplejefaglig udredning
Medarbejderen indtaler samtalen med borgeren (talegenkendelse) i forbindelse med den sygeplejefaglige udredning. Herefter transskriberer AI-løsningen den indtalte tekst, udtrækker de vigtigste pointer og fordeler dem under de 12 sygeplejefaglige problemområder (kategorisering)
Opsummering af borgerjournalen
Opsummeringen giver medarbejderen en opsummering af de vigtigste detaljer i borgerens journal – fx hvad der er sket siden sidst.
Indtaling af besøgsplan/døgnrytmeplan
Medarbejderen kan indtale besøgsplanen/døgnrytmeplanen (talegenkendelse). Herefter transskriberer AI-løsningen den indtalte tekst, og opstiller den i den korrekte rækkefølge i planen (kategorisering).
AI i kommunerne
Se KL's pressemeddelelse om AI-storskalaprojekter og find viden og værktøjer til kommunernes arbejde med AI på vores temaside, der indeholder alt fra Kommunernes AI-landkort og KL's juridiske AI-værktøjskasse til webinarer:
Om TALT-samarbejdet
Projektet er gennemført som et offentligst/privat innovationssamarbejde (OPI) mellem Københavns, Aarhus og Aalborg Kommuner og Systematic. I forhold til projektets målsætning har OPI-samarbejdet givet flere fordele sammenlignet med et klassisk leverandør/kunde-samarbejde. Bl.a. fordi:
- Der ikke er en kravspecifikation og mål om en færdigudviklet løsning. Det giver fleksibilitet ift. at skifte retning og løbende tilpasse projekt og leverancer.
- Samskabelse sikrer optimal brug af specialister, kompetencer og viden på tværs af parter. Alle parter i samarbejdet har bidraget på lige fod, men med forskellige spidskompetencer.
- Læring og viden forankres i organisationerne.
Udover de tre projektkommuner var yderligere otte kommuner inddraget i afprøvningerne. Den brede inddragelse sikrede, at projektet fik mulighed for at afdække potentialerne i forhold til et bredere udsnit af kommuner, hvor forskellige kommunestørrelser, organiseringer og omsorgssystemer er repræsenteret.