Nyt Netværk for cybersikkerhed: Tilmelding er åben
Cybersikkerhed er en topprioritet, og med KL’s nye netværk kan du få ny viden, faglig sparring og inspiration til at styrke arbejdet i din kommune.
Cybertruslen mod kommunerne er på et uset højt niveau, og NIS2-implementering er en helt særlig prioritet i disse år. Kommunerne spiller en central rolle i danskernes hverdag og håndterer samfundskritiske opgaver, alt fra og sundhed ældrepleje til børnepasning og sociale ydelser. Disse opgaver er i stigende grad afhængige af digitale systemer, hvilket gør cybersikkerhed til en kritisk prioritet.
KL etablerer derfor et nyt netværk for cybersikkerhed. Netværket vil have fokus på at styrke kommunernes cyber- og informationssikkerhed og it-beredskab. Netværket skaber rum for fælles drøftelser og sparring med kollegaer på tværs af kommunerne om bl.a. prioriteringer, erfaringer og tilgange til de cybersikkerhedsmæssige udfordringer, vi står overfor.
Netværket vil følge overgangen fra implementering af NIS2 til en hverdag, hvor de nye tiltag og procedurer mv. bliver hverdag. Som medlem kan du få glæde af andreserfaringer og adgang til viden og metoder fra eksterne oplægsholdere og KL.
Netværket for Cybersikkerhed henvender sig primært til kommunale it- og digitaliseringschefer med ansvar for cybersikkerhed, cyber- og informationssikkerhedskoordinatorer samt konsulenter, som arbejder med cybersikkerhed og it-beredskab i en kommune.
Som deltager får du
- Mulighed for sparing med andre kommuner om cybersikkerhed
- Tæt indsigt i dagsordener i de fællesoffentlige og fælleskommunale sikkerhedssamrbejder
- Et netværksmøde med fokus på sparring
- Et virtuelt netværksmøde med fokus på inspirationsoplæg
- Mulighed for at præge netværkets fokus og temaerne, som tages op.
Første møde d. 1. september 2026: Fokus på cyberberedskab
På det første netværksmøde sætter vi fokus på cyberberedskab: Hvordan forbereder kommunerne sig reelt på et cyberangreb, og hvad sker der, når beredskabet bliver sat på prøve? Vi dykker ned i konkrete erfaringer, dilemmaer og løsninger – og skaber rum for den ærlige snak om, hvad der virker, og hvad der stadig mangler. Netværksmødet afholdes d. 1. september i Jylland (nærmere lokation følger snarest). Andre punkter kan også komme på dagsordenen. Kontakt os gerne, hvis du har forslag til emner, oplægsholdere eller spørgsmål.
Tilmeld dig nu
Et medlemskab tæller for to personer, og kommunen kan købe et ubegrænset antal medlemskaber. Prisen for et medlemskab for 2026 er 3.500 kr.
Tilmeld dig her: Netværk for Cybersikkerhed 2026
Spørgsmål?
Hvis du har nogen spørgsmål til netværket, er du mere end velkommen til at kontakte Carsten Stange, konsulent i kontor for Digitale Projekter, Borgerservice og IT-arkitektur. Mail: cast@kl.dk.