Kontakt
Laura Skytte Viuf
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Søren Nørgaard Madsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
Hvordan kan AI understøtte byggesagsbehandlingen i kommunerne – til gavn for både medarbejdere, borgere og virksomheder? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når KL inviterer kommuner og leverandører til kickoff på et AI-storskalainitiativ, der skal udnytte AI til at skabe fremtidens byggesagsbehandling. Vær med virtuelt eller fysisk den 24. februar kl. 9.30-12.00.
Illustrationen er lavet af illustrator Louise Rosenkrands
Som en del af aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om AI-storskalaprojekter søsætter KL nu et fælleskommunalt initiativ, der skal understøtte udviklingen af byggesagsbehandlingen ved hjælp af AI.
Initiativet skal ved hjælp af AI udvikle byggesagsområdet, som mange i dag oplever som svært og tidskrævende at navigere i.
”Byggesagsområdet er helt centralt for borgere, virksomheder, lokal udvikling og innovation. AI giver nye muligheder for at understøtte byggesagsbehandlingen, og det potentiale skal vi forfølge med initiativet. Vi ved fx, at teknologien kan bruges til at hjælpe byggeansøgere og understøtte medarbejdere i komplekse sager,” siger Søren Nørgaard Madsen, chefkonsulent i KL’s Kontor for Digitaliseringspolitik. Sammen med specialkonsulent Laura Skytte Viuf fra KL er han projektleder på initiativet.
En del af initiativet handler om at gøre AI-værktøjer tilgængelige for både byggeansøgere og kommunale medarbejdere. Dette er allerede et fokus i en række kommuner, som har erfaring med at bruge AI som en del af byggesagsbehandlingen.
Initiativet gennemføres i perioden 2026–2029 i samarbejde med kommuner, leverandører, KOMBIT og øvrige relevante aktører.
Initiativet bliver skudt i gang på et kickoff-dialogmøde den 24. februar, hvor KL inviterer kommuner og leverandører med viden om AI og byggesagsbehandling til at deltage.
”Vi er lige nu ved at indsamle input fra kommuner og leverandører, som har viden om AI og byggesagsbehandling. Det er også målet med kickoff-dialogmødet, hvor vi håber at få mange gode perspektiver”, forklarer Søren Nørgaard Madsen og opfordrer medarbejdere med indsigt i AI og byggesagsprocesser til at deltage og præge retningen for det fælleskommunale arbejde.
Kickoff-dialogmødet afholdes hos KL den 24. februar kl. 9.30–12.00.
Læs mere om kickoff-dialogmødet og tilmeld dig inden den 18. februar.
Pladserne til fysisk deltagelse fordeles efter først til mølle-princippet.
Se KL's pressemeddelelse om AI-storskalaprojekter, find viden og værktøjer på vores temaside om AI og følg med i initiativet om AI i byggesagsbehandling på projektsiden:
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk