Gå til hovedindhold
Nyhed

Glæd dig til 2. juni: Nyt om AI og fremtidens byggesagsbehandling

Det går stærkt med AI i byggesagsbehandling. Derfor er du inviteret til åbent webinar den 2. juni fra kl. 9-10, hvor du kan høre mere om de næste skridt i AI-storskalaprojektet om byggesagsbehandling.

18. maj 2026

Indhold

    Med AI-storskalaprojekt om byggesagsbehandling vil KL gøre det lettere at ansøge om byggetilladelser og understøtte sagsbehandlerne i dagligdagen. 

    Projektet arbejder med flere aktiviteter, som skal bidrage til, at byggeansøgere kan benytte AI, og til at sagsbehandlerne kan få adgang til flere medarbejderrettede AI-løsninger.

    ”Nu ser vi frem til at løfte sløret endnu mere og præsentere, hvordan kommuner kan blive en del af projektet, og vi vil fortælle om den it-arkitektur, som skal understøtte projektets udvikling. Vi ved, at flere kommuner interesserer sig for, hvordan AI kan understøtte byggesagsbehandlingen. Det erfarede vi tidligt i februar, hvor der var stort fremmøde til kick-off for projektet,” siger Søren Nørgaard Madsen, som håber, at mange kommuner vil følge med i webinaret den 2. juni.

    Det er gratis at deltage i webinaret, hvor du kan høre mere om projektet og de aktiviteter, som sættes i gang. Følg med her. Webinaret kræver ikke tilmelding.