Kontakt
Søren Nørgaard Madsen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
Vigtigt skridt i retning af at udbrede og skalere klimateknologi i den offentlige sektor: Kommuner får nu lettere adgang til at købe klimateknologiske løsninger med dokumenteret effekt gennem SKI-indkøbsaftale 02.07. Fra varmestyring til madspildsreduktion.
Den opdaterede Internet of Things-sektion (IoT) i SKI’s dynamiske indkøbsaftale "02.07 Kommunikationsprodukter og -ydelser" omfatter nu en række nye ydelsesområder, som gør det muligt at købe løsninger inden for:
"I KL har vi de seneste år haft fokus på, hvordan teknologi og data kan spille en central rolle i kommunernes klimaindsats. Det er godt, at nogle af de mest lovende teknologier nu er blevet tilgængelige på SKI's dynamiske platform. Løsningerne er kendetegnet ved at være fleksible, datadrevne og have dokumenteret effekt for både CO₂-reduktioner og økonomiske besparelser," siger Søren Nørgaard Madsen, chefkonsulent i KL.
Med de nye muligheder på SKI-aftalen kan kommuner nemt formulere deres behov i systemet via skabeloner. De funktionelle krav og eksempler på kravspecifikationer vist på platformen gør det enkelt at stille relevante krav – også ved mere komplekse løsninger.
Det er et vigtigt skridt i retning af at udbrede og skalere klimateknologi i den offentlige sektor:
"Vi ved, at mange kommuner gerne vil bruge klimateknologi i klimaindsatsen, men oplever at det kan være svært at vælge den rigtige løsning. Med de nye muligheder hos SKI får kommunerne et konkret værktøj, der gør det nemmere at få adgang til de rigtige løsninger," understreger Søren.
De nye muligheder er tilgængelige, når kommunen opretter et nyt udbud eller genbruger et eksisterende udbudsmateriale. KL håber nu, at kommunerne vil tænke klimateknologi ind i fremtidige indkøb – til gavn for både klimaet og kommunens økonomi.
Har du spørgsmål til, hvordan jeres kommune bedst udnytter de nye muligheder, er du velkommen til at kontakte Søren Nørgaard Madsen, KL.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk