Gå til hovedindhold
/ Kunstig Intelligens
/ Dagtilbud og skole
/ Kompetencer og digitalt mindset

Få inspiration til AI-kompetenceforløb for personale i grundskolen

Ifølge EU’s AI-forordning skal organisationer fra den 2. februar 2025 sikre relevante AI-færdigheder hos medarbejdere, som anvender AI-løsninger. I et nyt inspirationskatalog kan du læse, hvordan fem kommuner arbejder med at opbygge AI-færdigheder hos det pædagogiske personale i grundskolen.

24. feb. 2025

Indhold

    Et nyt inspirationskatalog viser, hvordan forvaltninger og skoler arbejder med AI-færdigheder ved at  udvikle lokale AI-retningslinjer, ressourcer, workshops og webinarer på forskellige måder.

    ”Inspirationskataloget giver indblik i, hvordan kommuner og skoler arbejder med at opbygge AI-færdigheder hos det pædagogiske personale. Der bliver blandt andet fokuseret på indsatser omkring kildekritik, bias og hallucinationer, når AI rykker ind i klasselokalet. De cases, vi har med fra kommuner og skoler, viser forskellige tilgange til dette arbejde, som forhåbentlig kan inspirere andre i deres indsatser med og forståelsen af generativ AI,” siger Christoffer Lindved Dithmer, konsulent i Center for Digitalisering og Teknologi i KL.

    Inspirationskataloget blev lanceret på et AI-webinar d. 25. februar 2025. Se optagelsen fra webinaret:

    Fokus på didaktiske formål

    Fælles for de fem kommunecases i inspirationskataloget er, at arbejdet med AI i det pædagogiske arbejde foregår velovervejet med klare didaktiske formål og faglige fokusområder. Der arbejdes kritisk med at undersøge både udfordringer ved teknologien og potentialer i undervisningsprocesserne:

    ”For os er det vigtigt, at når vi tager AI ind i undervisningen, sker det på baggrund af pædagogiske og faglige refleksioner, der medfører, at eleverne tilegner sig både forståelse for teknologien og faglig viden i aktiviteterne,” siger Manfred Conrath, pædagogisk konsulent i Pædagogisk UdviklingsCenter, Aabenraa Kommune.

    Katalogets cases giver indsigt i vigtigheden af, at personalet har retningslinjer og ressourcer til at arbejde med AI - både i de forberedende aspekter og i samarbejde med eleverne.

    Fem eksempler på kompetenceforløb

    Inspirationskataloget præsenterer fem cases, hvor kommuner og skoler gennem kompetenceforløb, workshops, webinarer, materialer og videndeling opbygger AI-færdigheder hos personalet – både i det forberedende lærerarbejde og i nysgerrige dialoger og eksperimenterende aktiviteter med eleverne i undervisningen.

    Cases til inspiration

    1. På Rantzausminde Skole har de inspireret på tværs af Svendborg Kommune
    2. Aabenraa Kommune arbejder med lærerens rolle i arbejdet med AI
    3. I Gladsaxe Kommune har de udviklet en AI-pixibog på baggrund af personalefeedback
    4. Vallensbæk Kommune har skabt AI-retningslinjer og en ressourcebank
    5. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder med AI-færdigheder i forskellige formater

    Mange flere AI-initiativer i kommunerne 

    Eksemplerne er udvalgt for at inspirere og vise forskellige tilgange til kompetenceudvikling. Der er mange måder at udvikle AI-færdigheder på, og kataloget deler kun et udsnit af de forløb, som lige nu er i gang i kommunerne.

    Læs inspirationskataloget:

    Kontakt

    Konsulent

    Christoffer Lindved Dithmer

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3089

    E-mail: chld@kl.dk

    Konsulent

    Anna Høxbro Bak

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3213

    E-mail: anhb@kl.dk