Elektroniske lagner mindsker behovet for plejehjemspersonale i København

Sådan har Københavns Kommune implementeret kip-og vendesystemer

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har implementeret forflytningsteknologier på alle mellemstore og store plejehjem (mere end 68 beboere) i København.

Implementeringen har forbedret anvendelsen af personalets kapacitet med 18 procent, gjort det nemmere for borgere med bevægelsesvanskeligheder at komme i og ud af sengen samt medvirket til færre muskel- og skeletsmerter blandt plejepersonalet.

Velfærdsteknologier afhjælper ressource- og kapacitetsudfordringer

De seneste år har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen implementeret en række forflytningsteknologier på kommunens plejehjem, hvor man har fået gode erfaringer og nået gode resultater til gavn for både borgere og personale på plejehjemmene.

Forflytningsteknologierne er implementeret i samarbejde med medarbejdere i alle vagtlag, men der har været særligt fokus på personalet, der arbejder om natten, da teknologierne ofte tages i brug, når borgerne skal i seng om aftenen eller forflyttes om natten. Forflytningsteknologierne skaber bedre fysiske arbejdsforhold for medarbejdere og en mere skånsom forflytning for de svageste borgere, og de gør det muligt for medarbejdere at foretage visse forflytninger alene, hvor det tidligere har krævet to medarbejdere.

Ved at implementere teknologierne på 20 plejehjem i København med i alt cirka 2.300 borgere har kommunen formået at øge brugen af personalets ressourcer i nattevagten, således at en medarbejder i dag kan håndtere 34 borgere fremfor 28,7 borgere som før implementeringen. Dette giver nye muligheder for ledelsen på plejehjemmenes planlægning af personaleressourcer, uden at borgerne oplever en kvalitetsforringelse ved forflytningsteknologierne.

Systematisk implementering med en afprøvet model

Københavns Kommune har implementeret kip- og vendesystemerne med udgangspunkt i forvaltningens model for systematisk implementering af velfærdsteknologi.

Modellen bygger på PDSA-princippet (plan, do, study, act). En central del af modellen er at sikre et korrekt match mellem borger og teknologi samt løbende at understøtte og udvikle medarbejdernes kompetencer til at bruge teknologien.

Den systematiske implementering har været med til at sikre, at medarbejderne lærer at bruge teknologierne og spotte borgernes behov for en teknologi. 

Hvordan er økonomien

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdede forud for projektet et investeringsforslag, hvor de opgjorde omkostningerne og de forventede gevinster ved implementeringen af forflytningsteknologierne.

Omkostningerne består hovedsagelig af udgifter til indkøb af kip-og vendesystemerne, herunder opsætning på plejehjem og gennemførelse af lovpligtige sikkerhedstjek. Derudover har der været omkostninger til implementeringsunderstøttelse fra Arbejdsmiljø København og Hjælpemiddelcentret samt løbende driftsudgifter til forflytningsteknologierne.

Gevinsterne er besparelsen ved ibrugtagning af forflytningsteknologierne og derved en bedre brug af personalets ressourcer i forbindelse med nattevagter. Kvalitative gevinster i form af færre arbejdsskader og øget tilfredshed er ikke medregnet.

Københavns Kommune har efter tre års drift af forflytningsteknologierne indhentet investeringerne, hvor man efter 2020 vil begynde at udmønte den årlige nettogevinst på 9,8 mio. kr. Efter fire år i drift har forflytningsteknologierne givet et return on investment på 87 procent. 

Hvad kræver det at lykkedes?

• Overvej teknologiens modenhed og karakteristika
• Teknologien skal virke og give mening for medarbejdere og borgerne

Københavns Kommune har over tid erfaret, at det er vigtigt, at en ny teknologi er moden, før man igangsætter en større implementeringsindsats. Det skal virke lige fra start, da der er så meget andet omkring en teknologi, der kræver opmærksomhed, for eksempel hvem, der skal gøre hvad, og hvornår. Der er meget organisatorisk, der skal falde i hak for, at en teknologi bliver taget i brug i hverdagen. Derfor er det også vigtigt at den valgte teknologi matcher behov og ønsker hos brugerne. 

• Organisatorisk forankring
• Prioriter indsatser, så der gennemføres få implementeringer på samme tid

Der er ofte mange initiativer i gang på samme tid, og det kan man måske ikke komme udenom som plejehjem. Men hvis man kan lykkes med kun at have én større implementering i gang ad gangen, er det klart en anbefaling. Velfærdsteknologier kræver typisk en stor indsats fra flere involverede. Ofte er det de samme medarbejdere, der bliver udpeget som nøglepersoner i flere forskellige implementeringsindsatser, men for at lykkes skal de ikke være ansvarlige for mange initiativer på samme tid.

• Kræver organisatoriske og tekniske kompetencer
• Implementering tager tid

Man er nødt til at sætte tempoet ned og acceptere, at det kan tage tid, når man skal implementere i en hverdag, hvor borgernes dagsform er afgørende for, hvordan dagen forløber. Det kræver en omhyggelig implementering, således at medarbejderne bliver fortrolige med teknologierne, før de skal anvende dem alene på en nattevagt. Eksempelvis er der etableret et øverum på flere plejehjem, hvor medarbejdere kan øve sig i brugen af teknologierne og meget af undervisningen er foregået på plejehjemmene.