VR til brug for unge med læringsudfordringer i Rødovre Kommune

Samarbejde og kommunikation hjælpes på vej gennem VR

På Islev skoles Pædagogisk center for ADHD og struktur i Rødovre har de forsøgt at bruge VR i undervisningen i 2 år.

”For børn med fx ADHD kan VR være en måde at hjælpe dem med at håndtere hverdagsudfordringer og svære sociale sammenhænge” siger Sune Buch Sloth, som er chefkonsulent med ansvar for velfærdsteknologi i Rødovre Kommune.

Børn med ADHD kan trænes i at fastholde arbejdet med en opgave selvom den er svær. Samarbejdsspil i VR hjælper børn med ADHD til at kommunikere og skabe fællesskab om at løse opgaver. Særligt multiplayer spil flytter børnene. For eksempel i spillet ”Rec Room”, hvor op til fire elever samarbejder samtidig om at gennemføre eventyr-missioner. I VR er rammerne og målene for opgaverne klare, og der er ingen ydre forstyrrelser. Det gør det lettere at løse konflikter og giver en bane, hvor man kan øve sig i at samarbejde.

Aktivér kroppen gennem VR

I flere andre projekt for børn og unge med indlæringsvanskeligheder har de i Rødovre gode erfaringer med at motivere til bevægelse og motion.

”Med en VR platform kan man naturligt involverer kroppen. Vi kan observere at børn, der ellers er svære at få til at røre sig og føler ubehag, når de gør det, gerne vil bruge VR til at få sved på panden. Når børnene spiller spil som Beat Saber, BoxVR og VirZoom, så rør de sig og glemmer helt deres ubehag. Vi håber på sigt, at både børn og unge vænner sig til at røre sig uden for VR som følge af eksponeringen.” siger Sune Buch Sloth.

Når de fx kobler en motionscykel til et spil med VR-briller, synes børnene at det er sjove og flotte oplevelser. Især er det populært at ride på en virtuel Pegasus-hest med vinger. Børnene holder motivationen længere tid end de normalt, og de får en højere puls. Rødovre Kommune bruger VirZoom-cykler og specialdesignet software fra Aalborg Universitet, som kommunen samarbejder tæt med.

Udfordringer med VR er kvalitet, manglende software og stabilitet

”VR kan gøre dig utilpas og give kvalme, hvis det er lavet på en tekniske dårlig måde – hvis f.eks. opdateringen af skærmen er for langsom og hardwaren reagerer for langsomt med at opdatere billedet, når man bevæger hovedet i VR. En dårlige oplevelse kan gøre, at man bliver skræmt væk fra at bruge VR. Derfor satser vi på kvalitets-hardware og holder os fra mobil-telefonløsninger. Men hardwaren er heldigvis faldet i pris, siden vi begyndte, og derfor er det mere håndterbart”, siger Sune Buch-Sloth.

Man skal sætte baren for kvaliteten højt for sikre høj billedopdateringsfrekvens og hardware, der sporer brugerens bevægelser korrekt. Det er et minimumskrav, at briller med ledning køres fra en god gamer-PC.

Derfor er det vigtigt at have en medarbejder eller partner på VR-projekter, som har særligt forstand på VR og de særlige forhold gør sig gældende omkring teknologien. Det gælder softwareplatforme, software til målgruppen, VR-udstyr og udviklingen på området. Ellers ender man med forældede løsninger, der ikke længere understøttes og kører ustabilt. Et eksempel er Google Daydream, som var en lovende platform, men nu er forladt af Google, men i mellemtiden er blevet udbredt på flere universiteters forskningslaboratorier på trods af tydelige tegn i branchen, fortæller Sune Buch-Sloth.

Den største udfordring er manglende specialsoftware, som er egnet til de specielle målgrupper, som kommunerne arbejder med. Rødovre kommunes specialområde ønsker sig speciel software til trafiktræning, social træning og til at træne selvhjulpenhed i eget hjem, og arbejder pt. på at noget af det kan blive en realitet.

Medarbejderne skal prøve det selv og deltage i VR

Ideen til at bruge VR til unge på specialområdet kom oprindeligt fra speciallærer på den lokale STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Thor Jønsson for 3,5 år siden. Hans idé var at bruge udstyret til unge, som skulle lære at klare sig selv og blive bedre til at håndtere hverdagen. I dag bruges det fast i undervisningen og til motionstræning med de unge på STUen.

Kort efter kom speciallærer Bo Jakobsen, som er lærer på den lokale specialskole med på VR-vognen, og han arbejdede i stedet med beroligelse, social træning, angsthåndtering, motorik, samarbejdsøvelser, avatar-undervisning af elever med kontaktbesvær, kunst og bevægelse.

Motiverede medarbejdere er helt afgørende for at brugerne tager VR til sig:

”Velfærdsteknologien skal rammesættes fagligt, så det rammer lige ned i kerneopgaven, hvor det giver mest mening for fagfolkene. Og så skal man som medarbejder kunne håndtere, at teknologien ikke altid virker 100% i praksis, når den er ny på markedet og vi betræder nyt land.” siger Sune Buch-Sloth.

Derfor skal medarbejderne prøve udstyret af på sig selv og blive fortrolige med det, inden børnene bruger det. En utryg medarbejder, der ikke kan se fidusen, giver usikre og utrygge brugere.

Vejen frem inde for VR er ifølge Sune Buch-Sloth, at få medarbejderen ind i den virtuelle verden sammen med eleverne. Når læren og eleven begge har briller på og kan se hinanden i VR, kan man nemmere hjælpe eleven og være sammen. Så bliver situationen meget mere nærværende, end hvis man blot følger eleven på en skærm. 

Få mere info

Læs mere om Rødovre Kommunes indsats for VR:

Rødovre Kommunes hjemmeside for velfærdsteknologi