Gå til hovedindhold
/ Virtual Reality (VR)

Virtual Reality (VR)

Virtual reality (VR) fører brugeren ind i en virtuel, digital verden ved hjælp af fx skærme eller elektroniske briller.

Indhold

    I VR kan man opbygge virkelighedsnære verdener med det formål at simulere reelle situationer i et sikkert miljø og der kan skabes fantasiverdener med underholdning som fokus. VR kan foregå stående, gående eller siddende, men kræver sikrede omgivelser, da brugeren ikke kan se sine fysiske omgivelser. VR har i mange år været brugt i fx flysimulatorer og i spilleverdenen, og teknologien begynder nu at være mere tilgængelig og have flere anvendelsesmuligheder.

    VR kan benyttes i situationer, hvor borgere vil have gavn af træne en række opgaver i et virtuelt miljø – ofte vil det være praktiske situationer, hvor man har brug for at se noget fysisk for sig, som måske ikke er muligt, eller tidspunkter hvor det visuelle er vigtigt for at skabe en særlig følelse eller stemning. VR kan fx bruges sammen med borgere, der trænes til øget hverdagsmestring, selvhjulpenhed, læring, bekæmpelse af angst eller til at skabe erindring hos borgere med demens.

    Ved brug af VR bør kommunerne være opmærksomme på eventuelle etiske dilemmaer eller konsekvenser fx ved, at en borger oplever at kunne udføre hverdagsgøremål i den virtuelle verden, men fortsat oplever problemer og udfordringer i den virkelige verden.

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Søren Nørgaard Madsen

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3633

    E-mail: snma@kl.dk

    Relateret indhold