Kontakt
Christoffer Lindved Dithmer
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3089
E-mail: chld@kl.dk
Hvordan kan kommuner bruge kunstig intelligens til at styrke fagligheden, arbejdsglæden og kvaliteten i den kommunale velfærd– uden at gå på kompromis med ansvarlighed og gennemsigtighed? Det sætter et nyt Fremfærd-projekt nu fokus på og inviterer kommuner med ind i eksperimenterende AI-laboratorier.
Et nyt projekt skal understøtte kommunerne i at arbejde klogt, kritisk og konstruktivt med kunstig intelligens. Målet er at sikre, at AI anvendes på en gennemsigtig og meningsfuld måde, der styrker både fagligheden og velfærden – og ikke skaber usikkerhed i opgaveløsningen.
”Kunstig intelligens påvirker kommunernes hverdag, og det er vigtigt, at vi tager styringen over, hvordan den bruges. Projektet skal bidrage til en fælles forståelse og et fælles sprog om, hvad AI er, og hvad det betyder i en kommunal sammenhæng", siger Christoffer Lindved Dithmer, konsulent i Digitalisering og Teknologi i KL.
I projektet skal deltagerkommunerne undersøge, hvordan AI påvirker eller understøtter medarbejderes kernefaglighed – og hvilke kompetencer, ledelsesformer og organisatoriske forudsætninger, der skal være på plads, for at teknologien kan skabe værdi i praksis.
Som en del af projektet inviteres kommunale medarbejdere, ledere og beslutningstagere med i såkaldte AI-laboratorier. Her kan I være med til at afprøve, diskutere og udvikle konkrete brugsscenarier for kunstig intelligens i velfærdsopgaver – og ikke mindst være med til at forme hvordan de endelige praksisnære værktøjer, som projektet udmønter sig i, kommer til at se ud.
I kan tilmelde jer AI-laboratorierne herunder.
Skoleområdet og byudvikling
Arrangementet afholdes onsdag den 3. september 2025 kl. 10.00-15.00 i Scandic i Roskilde - Roskilde Kommune er vært:
Tilmeld dig arrangementet om skoleområdet og byudvikling her
Sundhed og ældre samt administration
Arrangementet afholdes mandag den 1. september 2025 kl. 10.00-15.00 i Spinderihallerne i Vejle - Vejle Kommune er vært:
Tilmeld dig arrangementet om sundhed og ældre samt administration her
Projektet er en del af samarbejdet Fremfærd, hvor faglige organisationer, KL og kommunerne arbejder med udvikling af velfærdssamfundets kerneopgaver. Formålet er at finde løsninger, der både skaber kvalitet for borgerne og værdi for medarbejderne.
Læs mere på vpt.dk/om-fremfaerd
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3089
E-mail: chld@kl.dk