Kontakt
Laura Skytte Viuf
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Følg med i KL's webinarer om AI og bliv klogere på en af tidens mest omtalte teknologier. Det er gratis at deltage i webinarerne, hvor du kan få de seneste politiske AI-nyheder og viden om, hvordan kommunerne kan bruge AI.
AI-webinarrækken er målrettet AI-interesserede medarbejdere og ledere i kommunerne. Webinarerne inviterer oplægsholdere til at dele brugsscenarier og stille skarpt på, hvilken værdi der kan opnås med kunstig intelligens.
Du kan opleve oplægsholdere fortælle om strategiske indsatser, erfaringer med ansvarlig brug af AI og hands-on eksempler med brug af teknologien. Samtidig får du seneste nyt om politik og strategi indenfor området – herunder status på fremdriften i den nationale taskforce for kunstig intelligens.
Du kan enten følge webinarrækken live eller se optagelserne, når det passer dig. Hvis du er tilmeldt til KL’s Videncenter Meetups, får du automatisk tilsendt en kalenderinvitation med direkte link til at følge webinaret.
Webinarerne er for dig, der vil:
Dette webinar vil som de andre i webinarrækken om AI, fokusere på de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter, som knytter sig til AI.
Dette webinar vil som de andre i webinarrækken om AI, fokusere på de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter, som knytter sig til AI.
Dette webinar vil som de andre i webinarrækken om AI, fokusere på de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter, som knytter sig til AI.
På dette AI-webinar sætter vi fokus på, hvordan der lige nu arbejdes med AI-dagsordenen, og hvilke nye strategier og tiltag, der har betydning for arbejdet med AI. Vi præsenterer bl.a. det nye målbillede fra AI-taskforcen og giver en status på arbejdet med AI-storskalaprojekter. Du kan også møde professor Rebecca Adler-Nissen, som leder det nye AI-forskningscenter, CAISA. Hun fortæller, hvad CAISA er optaget af, og hvordan de arbejder med kunstig intelligens
På dette AI-webinar kan du få konkrete værktøjer til vigtige samtaler om AI og dataetik:
Efter oplæggene sætter vi oplægsholderne stævne til en debat om, hvordan vi med de rette værktøjer og dialoger kan sikre en god og sikker implementering af AI med styr på jura, transparens og respekt for privatlivet.
Med i studiet er Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og Mathias Bromann Bukhave, medlem af Dataetisk Råd.
Se optagelsen af webinaret om Ai-screeningsværktøj og etik her
På dette webinar kan du høre KL’s perspektiver om storskalaprojekter med kunstig intelligens. Statsministeren meddelte på Kommunalpolitisk Topmøde, at der skal udvælges tre storskala AI-projekter. KL ønsker at inddrage input fra kommunerne, bl.a. i arrangementer med kommunale direktører.
Du kan også få færten af et dansk AI-overblik, når vi præsenterer KL’s opdaterede AI-landkort og når adjunkt Aysel Küçüksu og lektor Zuzanna Godzimirska fra Københavns Universitet fortæller om deres database Offentlig-ai.dk.
Til sidst kan du høre om et tech-panel, som KL igangsætter i forbindelse med et nyt projekt.
Dette webinar vil som de andre i webinarrækken om AI, fokuserer på de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter, som knytter sig til AI.
Arbejdet med AI har mange facetter, og på dette webinar kommer vi vidt omkring - fra lovgivning og vejledninger til konkrete, inspirerende kommunecases:
Webinaret sætter fokus på, hvordan medarbejdere, ledere og borgere kan blive trygge ved at bruge generativ AI og lære at bruge teknologien klogt. Det er på kort tid blevet en vigtig opgave, som mange kommuner er optaget af at løse, så medarbejdere, ledere og borgere kan få glæde af den nye teknologi.
På webinaret kan du bl.a. høre Christoffer Dithmer fortælle om, hvordan Vallensbæk arbejder med kompetenceforløb i generativ AI. Du kan også høre Laura Skytte Andersen fra KL give gode cases på kompetenceudviklingsforløb om generativ AI.
EU har vedtaget en omfattende lovgivning, der sigter mod at regulere anvendelsen af AI. Den såkaldte AI-forordning. Forordningen træder i kraft om knap to år. For kommunerne betyder det, at de skal forberede sig på implementering af forordningen. Som optakt til implementeringen, fokuserer vi i dette AI-webinar på forordningen.
Martin Dam Zagler fra Digitaliseringsstyrelsen giver et overblik over AI-forordningen. Efter oplægget vil der være tid til dialog om kommunernes behov for afklaringer og fælles indsatser i forbindelse med implementeringen af forordningen.
På dette Meetup kan du høre, hvordan AI kan være med at formidle kultur og inddrage borgere på nye måder. Museumschef Sebastian Gyrst-Longsig Christensen fortæller om Helsingør Museums nye chatbot. Den hedder ByhistoriskGPT og kan guide borgerne igennem 600 års byhistorie.
Bagefter fortæller Teamlead Søren Lundsgaard, hvordan Aarhus Kommune bruger kunstig intelligens til at samle input fra borgerne om, hvordan fremtidens by skal se ud. Til sidst vil Nicklas Bang Bådum fra Democracy X highlighte fordele ved at inddrage borgere og medarbejdere i udviklingen af AI.
Se webinaret om kunstig intelligens, kulturliv og borgerinddragelse fra d. 2. oktober 2024
Vi retter blikket på AI-projekter i kommunerne, når vi på dette webinar præsenterer AI-landkortet, der viser 94 kommunale AI-projekter. Vi kigger på tendenserne i landkortet og fremhæver de områder, hvor AI lige nu rykker frem.
Bagefter præsenterer vi sammen med Digitaliseringsstyrelsen et nyt inspirationskatalog om generativ AI i det offentlige. Du får mulighed for at høre, hvad der er tankerne bag kataloget, og hvilke erfaringer som myndigheder har gjort sig med generativ AI.
Vil I være med til at skabe fremtidens danske sprogmodeller? Sådan lyder det fra det nye Dansk Sprogmodel Konsortium, der på dette webinar fortæller alt om initiativet, der blev lanceret i begyndelsen af maj.
Anført af IBM, Dansk Erhverv og Alexandra Instituttet inviterer Dansk Sprogmodel Konsortium offentlige og private parter til at blive en del af et værdibaseret fællesskab, som deler data og udvikler fremtidens danske sprogmodeller. Enkelte kommuner er allerede blevet medlemmer.
På webinaret fortæller Frederikke Rosendal Egede Saabye fra Dansk Erhverv og Jens Kaas Benner fra Alexandra Instituttet om tankerne bag konsortiet. Lone Juric fra Aarhus Kommune forklarer, hvorfor Aarhus Kommune synes, at det er en god idé at være medlem.
Bagefter går vi i AI-maskinrummet med Thomas Lerche fra Gladsaxe Kommune. Han fortæller om kommunens arbejde med specialiserede chatbots, der kan hjælpe medarbejderne i hverdagen.
Se webinaret 'Fremtidens danske sprogmodeller og GenAI-nutid i Gladsaxe'
Hvordan foregår det, når generativ AI følger en telefonsamtale og bagefter hjælper medarbejderen med at skrive et journalnotat? Det deler ATP viden om, når de præsenterer deres journalnotatprojekt, hvor generativ AI assisterer medarbejderne. Bagefter fortæller Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen om en ny regulatorisk sandkasse, der kan vejlede myndigheder om juridiske forhold inden for AI.
Se webinaret 'Når generativ AI lytter med og skriver dit journalnotat'
På dette webinar indleder KL med at give en overflyvning på de nuværende indsatser om AI. Derefter fortæller Frejdie Søndergård-Gudmandsen fra cBrain om, hvordan virksomheden arbejder med generativ AI i deres systemer, til gavn for brugerne. Til sidst fortæller Jens Kaas Benner fra Alexandra Instituttet om deres arbejde med at udvikle egen sprogmodel, og hvorfor de har valgt dette.
Ida Ebbensgaard, Fellow ved SDU og tidligere chefredaktør på Zetland, fortæller om udviklingen inden for generativ AI. Hun kaster lys over, hvad du som medarbejder skal være opmærksom på, og giver sit perspektiv på, hvordan samfundet bliver påvirket af generativ AI.
KL og Komponent løfter sløret for nye kompetenceforløb til kommunerne om kunstig intelligens med særlig fokus på generativ kunstig intelligens som bl.a. Bard, CoPilot og ChatGPT. Du får highlights fra forløbet, der har målrettede tilbud til både medarbejdere, ledere og politikere. Kommunerne kan fx lære at skrive gode prompts og få afklaret vigtige juridiske forhold forbundet med at bruge teknologien.
Senere på webinaret fortæller Tobias Panduro, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, om deres nye guide for ansvarlig brug af generativ kunstig intelligens.
Vi sætter fokus på, hvordan man udvikler chatbots med generativ AI, og hvad danskerne tænker om kunstig intelligens.
Nicklas Fledelius fra Vejle Kommune fortæller om udviklingen af en chatbot specifikt til Vejle Kommunes intranet, og Mads P. Henrichsen fortæller om udviklingen af DanskGPT. Til sidst præsenterer Nana Holstein fra MandagMorgen en ny analyse af danskernes holdning til kunstig intelligens.
Oplev Nanna Bjørner, partner i Implement præsentere vigtige nedslag fra analysen "Sprogmodeller i Danmark". Bagefter kan du følge paneldebatten med Emilie Loiborg, Horten Advokat, Sabine Kirchmeier, Sprogforsker og President i European Federation of National Institutions for Language, samt Implement, som kommenterer på og perspektiverer analysens resultater. Til sidst kan du høre Martin Nielsen, Komponent, fortælle om kommunale erfaringer med prompts.
Se webinaret fra d. 31. oktober
Du kan høre Laura Skytte Andersen, Konsulent i KL, fortælle om KL's guide om offentlige tjenester med generativ AI. Du kan også høre Eva Maria Knudsen, Odense Kommune, fortælle om overvejelser om generativ AI, og bagefter kan du høre Martin Lassen-Vernal, Københavns Kommune, fortælle om, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen har organiseret arbejdet om generativ AI.
Se webinaret fra d. 10. oktober 2023
Hør Bent Dalager, partner i KPMG, fortælle om generativ AI, og følg en paneldebat med Bent, Louise Harder Fischer, lektor, ITU, og Caroline Hegelund, digitaliseringschef, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
Se webinaret fra d. 19. september 2023
AI har potentiale til at løfte den kommunale velfærd, men brugen rummer også udfordringer med bl.a. etik, jura, data og idriftsættelse.
På vores site om AI kan du finde viden og værktøjer til kommunernes arbejde med AI - fra webinarer og AI-skole til guidelines:
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk