Redskaber til virtuelle møder og skærmbesøg
På denne side samler vi redskaber, vejledninger, sikkerhedskrav og meget andet, der har med virtuelle møder - også kaldet skærmbesøg - at gøre, så I undgår de mange faldgruber, man ellers let falder i. Du finder bl.a. en vejledning i brug af skærmbesøg, der gennemgår alt fra leverandører, funktionaliteter og ISO-standarder til tjeklister for implementering og kommunale eksempler på god journaliseringspraksis. På denne side finder du også kommunale erfaringer og råd til god til at arbejde med videomøder, så det er let at komme i gang.
Vejledning i brug af skærmbesøg (herunder sikkerhedskrav og markedsoverblik)
I løbet af 2019 udarbejdede Center for Velfærdsteknologi en grundlæggende guide til brug af skærmbesøg - altså opkald til en borger. Det gælder bl.a. om at sørge for, at samtalerne er krypterede, at tage stilling til om borgere skal have stillet udstyr til rådighed eller bruge deres eget, samt om at sikre rolige, uforstyrrede fysiske rammer til møderne. Vejledningen finder du her:
Inspirationsmaterialer fra kommuner
Her finder du konkrete anbefalinger til det tekniske set-up, rollerne som mødeleder og mødedeltager samt gode råd til tværsektorielle møder. Materialet er udarbejdet af følgegruppen for Velfærdsteknologi og telemedicin i Region Syddanmark i marts 2019. Vi udbygger løbende listen, så del endelig dine erfaringer med os, hvad enten de er skrevet ned eller ej.
Der er hjælp at hente hos IT-leverandørerne
IT-branchen har udarbejdet en oversigt over løsninger og services som deres leverandører har valgt at stille til rådighed på særlige vilkår for at støtte de offentlige myndigheder gennem krisen. https://itb.dk/nyheder/digital-hjaelpepakke-til-virksomheder-og-myndigheder/
Evalueringsrapport i brug af skærmbesøg
I efteråret 2018 blev der i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemført en analyse af skærmbesøg og virtuelle konsultationer i kommuner, regioner og tværsektorielt. Analysen viser bl.a. at der er er mindre økonomiske gevinster at hente ved online bostøtte og i hjemmesygeplejen, men at der til gengæld er store kvalitative gevinster for borgere og for medarbejdere. Den analyse kan læses her: