Ansøgningsproces for kommende signaturprojekter
Ansøgningsproces for Signaturprojekter 2022
I forbindelse med ansøgningsfristen for signaturprojekter, der igangsættes i 2022 er der følgende frister for indmelding af projektidéer til KL:
- Senest 5. februar indsender interesserede kommuner overskrift, kontaktoplysninger, forventende gevinster samt evt. samarbejdskommune (se survey-link nedenfor)
- Senest d. 10. marts indsender kommunerne 5-siders projektbeskrivelse og 1-sides resume (se skabeloner nedenfor.
Fristen d. 5. februar for indmelding af overskrifter mv. er fastsat, så det er muligt, at KL faciliterer parring/dialog mellem kommuner med evt. sammenfaldende projektidéer. Bemærk desuden, at indmelding af overskrifter ikke forpligter til at levere en senere projektbeskrivelse.
Klik her for at indmelde overskrift mv. på projektidé
Link til 5-siders projektskabelon og 1-siders resumé findes i bunden.
Fokus for Signaturprojekter for 2022
I forbindelse med Økonomiaftalen for 2022 udmøntes der 30 mio.kr. til signaturprojekter i kommuner og 30 mio.kr. til projekter i regioner.
Ansøgningsrunden for 2022 har ikke fokus på bestemte temaer, og projektidéer fra alle kommunale områder er derfor velkomne.
I ansøgningsrunden for 2022 vil der i udvælgelsen af signaturprojekter være fokus på projektidéer, der demonstrerer en høj modenhed. Det kan være projektidéer, der sigter mod at 1) afprøve modne løsninger eller 2) opskalere demonstrationsprojekter og afprøve i større skala eller 3) afprøve løsninger i et drift-setup med fokus på indsamling af erfaringer om organisatorisk implementering mv.
Desuden vil udvælgelsen af Signaturprojekter for 2022 ske under hensyntagen til følgende pejlemærker:
- Bidrager med bud på løsningen af én eller flere af de væsentlige udfordringer med kunstig intelligens, fx af juridisk, datarelateret og etisk art.
- Bidrager til kvalitative eller kvantitative gevinster i kommunernes og regionernes service.
- Har en vis volumen, stor kommunal/regional interesse, høj skalerbarhed eller bred relevans på tværs af den offentlige sektor/fagområder.
- Bidrager med erfaringer om idriftsættelse af løsninger, der kan fungere i samspil med medarbejdere hhv. kommunens/regionens eksisterende systemportefølje.
- Spreder sig over forskellige velfærds- og politikområder i perioden 2019-2022.
- Tager afsæt i en konkret juridisk og dataetisk risikovurdering, fx ift. anvendelsen af personhenførbare data og profilering af borgere.
- Gennemføres i samarbejde med og/eller inddrager private virksomheder i udviklingen af løsninger og leverancer.
Ved spørgsmål vedr. signaturprojekterne er du velkommen til at kontakte Søren Bregenov på sfb@kl.dk eller Frederik Nordentoft på frna@kl.dk