Digitaliseringsstrategier
Digitaliseringsstrategierne - hvad er hvad?
Der er særligt to digitaliseringsstrategier, der har betydning for udviklingen i kommunerne i perioden 2016-2020 – Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale handleplan. Men hvorfor to strategier om det samme emne? Den ene gør noget for den samlede offentlige sektor, mens den anden alene gør noget for de 98 kommuner. I nogle tilfælde vil en indsats være til stede i begge strategier fx en indsats for Smart city eller sammenhængende digital borgerservice. Det betyder, at der både arbejdes for at skabe sammenhæng kommunerne imellem og for hele den offentlige sektor. Tilsammen supplerer strategierne hinanden i udviklingen af det digitale Danmark. Ud over de to strategier påvirkes kommunerne også af andre digitale initiativer og politiske aftaler - i listen herunder er nogle af de mest centrale aftaler beskrevet.
Du kan se en oversigt over projekterne i den fællesoffentlige og fælleskommunale strategierne her