Gå til hovedindhold
/ Kunstig Intelligens

Signaturprojekter og indsatser

Kunstig intelligens har potentiale til at løfte den kommunale velfærd og bidrage til løsningen af klimaudfordringer. Flere kommuner afprøver i disse år kunstig intelligens blandt andet i form af forskellige signaturprojekter.

  • Læs op

Indhold

    Beskrivelser af signaturprojekter

    Signaturprojekterne om kunstig intelligens i kommunerne skal afprøve kunstig intelligens på områder, hvor der er et potentiale for at løfte kvaliteten i fremtidens offentlige sektor gennem skalering af teknologien, men hvor der i dag er få konkrete erfaringer. Projekterne skal give erfaringer med anvendelse af teknologien i den borgernære service såvel som i administrationen, for at udnytte de muligheder teknologien giver, men samtidig også blive klogere på teknologiens begrænsninger og udfordringer.

    Baggrund

    Investeringsfonden støtter en række projekter, der anvender kunstig intelligens i den offentlige sektor. Projekterne kaldes også signaturprojekter med kunstig intelligens. Regeringen, KL og Danske Regioner aftaler løbende hvilket projekter, der skal tildeles støtte. Det sker i forbindelse med de årlige økonomiaftaler. Der tildeles midler til nye signaturprojekter ved økonomiaftalerne for 2020, 2021 og 2022.