Spar en masse bøvl og penge ved at have styr på de forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer allerede i forbindelse med kravsspecifikationen.
Offentlige IT-systemer skal ofte understøtte borgerrettet sagsbehandling. Her gælder GDPR og forvaltningsretlige regler, som fx forvaltningsloven og offentlighedsloven. Man kan spare en masse tid og penge, hvis man tager højde for disse regler allerede i forbindelse med udformningen af kravsspecifikationen.
I sager, hvor der skal træffes afgørelse, har borgerne efter forvaltningsloven fx ret til at lade sig repræsentere af en anden (partsrepræsentant). Man kan derfor enten vælge at indrette den borgerrettede digitale løsning sådan, at borgerens eventuelle repræsentant også kan bruge løsningen. Alternativt skal repræsentanten have mulighed for at bruge en ikke-digital løsning i stedet.
Et andet eksempel på et krav, man skal være opmærksom på, er pligten til at gemme (journalisere) vigtige dokumenter i en sag og, som gælder for en stor del af den kommunale forvaltning. Mange pop-up beskeder fx ”Du har ikke udfyldt alle obligatoriske felter” behøver man ikke at gemme, men meddelelser til borgerne kan have et sådant indhold, at de skal gemmes, og så duer det ikke at de gives som pop-up meddelelser, der ikke bliver gemt – fx afvisning af en ansøgning, da dette er en forvaltningsretlig afgørelse.
Folketingets Ombudsmand har i en række sager forholdt sig til disse to og andre vigtige juridiske problemstillinger i tilknytning til udvikling og anskaffelse af nye IT-systemer i den offentlige sektor, og samlet sine erfaringer i en artikel, som du kan læse her. Artiklen indeholder link til mere udførlige notater og udtalelser fra ombudsmanden.
