E-læring om databeskyttelse
E-læring til ledere og medarbejdere
KL, Danske Regioner og Staten har fået udviklet 5 e-læringsmoduler om informationssikkerhed til offentligt ansatte. Der er 3 moduler rettet mod medarbejdere og 2 moduler rettet mod ledelsen. Det anbefales at ledelsen også tager de medarbejderrettede moduler.
Materialet består i en række videoer, hvor den e-lærende bliver præsenteret for en række dilemmaer forbundet med informationssikkerhed i dagligdagen. Ville du tale i telefon om en sag, mens du venter på bussen? Ville du bruge et gratis Wifi på en cafe på din arbejdscomputer?
Modulerne er gratis at bruge for offentlige myndigheder og er sendt ud til alle kommuners ansvarlige for arbejdet med informationssikkerhed.
Det kan desuden hentes her (link)
E-læring rettet mod ansatte i skolevæsnet
GDPR og skolevæsnet
Informationssikkerhed er blevet en vigtig del af hverdagen efter den nye databeskyttelsesforordning (også kendt som GDPR) er trådt i kraft. Fx skal elevers og forældres personoplysninger beskyttes, hvilket kan betyde, at de ansatte på skolerne skal ændre på små ting og vaner. Dette kræver, at medarbejderne kender betydningen af databeskyttelsesforordningens krav og ved, hvordan de kan efterleve dem.
Derfor har KL og COK udviklet e-læringsmoduler om databeskyttelsesforordningen målrettet ansatte i skolevæsnet.
E-læringen består af 4 moduler:
- Introduktion til databeskyttelsesforordningen
- Definition af personoplysninger
- Hvornår må man behandle personoplysninger?
- Hvordan skal man behandle personoplysninger?
Målgruppen for e-læringen er lærere, pædagoger, skolesekretærer, skoleledere samt forvaltnings-/område chefer.
E-læringsmodulerne om databeskyttelsesforordningen kan købes via COK.