Partnerskabets fire løsninger
I Teknologipartnerskabet vælger I en konkret løsning, I vil arbejde med. I kan vælge mellem fire løsninger indenfor de to overordnede temaer: Velfærdsteknologi og Automatisering af administrative arbejdsgange.
VELFÆRDSTEKNOLOGI
1. Skærmbesøg i hjemmeplejen
2. Digitalt understøttet træning
AUTOMATISERING AF ADMINISTRATIVE ARBEJDSGANGE
3. Etablering og skalering af administrative processer (fx brug af RPA)
4. Intelligent automatisering af end-to-end processer
I kan godt tilmelde jeres kommune til mere end en løsning. I så fald skal I lave en tilmelding for hvert forløb, I ønsker at deltage i. Vær opmærksom på, at det nok ikke er de samme personer fra jeres kommune, som er relevante deltagere, hvis I både tilmelder jer et forløb indenfor velfærdsteknologi og automatisering.
Kommunerne vælger selv, hvilken leverandør de ønsker at indgå et samarbejde med om den konkrete løsning. Hvis der er kommuner, der ikke har en leverandør og skal til at lave et indkøb, vil man gennem partnerskabet tilbydes en session, hvor man kan få et overblik over leverandører, og høre om de overvejelser, andre kommuner har gjort sig.
Læs mere om løsningerne og de gevinster, andre kommuner har opnået længere nede på siden.