Deltagelse og forventet tidsforbrug
I kan deltage med op til 5 personer for hvert spor, I er med i. Men det er forventningen, at I stiller med:
-
En direktør. Det er væsentligt for implementering og ikke mindst skalering, at initiativerne ejes fra topledelsen. Topledelsens ansvar er at sikre forankring, ressourcer og fokus på arbejdskraftudfordringen. Direktøren deltager på den første og sidste fællesdag og på tre af 1:1 møderne med konsulenterne.
-
En chef, der er projektejer. Chefen har det strategiske ansvar for at initiativet lykkes og skaber gevinster. Chefen deltager i alle aktiviteter.
-
En projektleder, der har det daglige og operationelle arbejde med at få implementeret teknologierne. Projektlederen deltager i alle aktiviteter.
Selve partnerskabsaktiviteterne strækker sig over 4 hele dage, 6 klyngemøder og 6 sparringsmøder over 1,5 år.
Tiden I bruger på partnerskabsaktiviteterne er den mindste del af den tid, I skal afsætte. I skal være parate til at investere tid og kræfter i implementering, forandringsledelse og opfølgning I jeres egen organisation. Til gengæld får I tiden igen, når løsningerne er implementeret.