Internet of Things (IoT)
Foruden apparater som computere, tablets og smartphones hører diverse sensorer til typen af apparater under betegnelsen IoT. Som eksempler på sensorer kan nævnes automatiske faldsensorer som tilkalder hjemmehjælpen hvis en borger falder. I IoT indgår sensorerne i skabelsen af et automatiseret og intelligent miljø, hvor bestemte målinger fra sensorerne viderekommunikeres og udløser en given handling. Ved at forbinde apparater og sensorer til et fælles netværk øges mulighederne for brugen af denne teknologi eksponentielt. På baggrund af indsamlede data og målinger fra sensorer og apparater kan der opstilles skræddersyede og eventuelt automatiserede handlinger, som udløses når et givet kriterie er opfyldt.
Kommunerne vurderer, at Internet of Things (IoT) rummer et stort potentiale. Med sensorer, der kan registre fald og stemmestyrede assistenter, der kan styre ting i hjemmet, kan man give mere tryghed for ældre eller svage borgere og deres pårørende. I kommunens bygninger kan sensorer understøtte optimal og energieffektiv udnyttelse og hjælpe til at skabe et godt indeklima. I byrummet kan sensorer fortælle om blandt andet fyldte skraldespande og monitorere graden af luftforurening. Gennem denne data kan byens drift optimeres og automatiseres med henblik på eksempelvis at nedbringe forurening og CO2-udledning samt generelt drive byen mere effektivt. IoT er en central teknologi for Smart Cities osv. Og den leverer ofte vigtig data til skabelsen af digitale tvillinger.
En hovedudfordring indenfor IoT og sensorer er, at det kræver et ret avanceret teknisk setup at kunne indsamle, transmittere, sammenstille, analysere og fortolke store mængder af realtidsdata. Mange kommuner oplever således, at IoT og sensorer er en dyr teknologi at anvende, og der efterspørges viden omkring tekniske løsninger, sikkerhed og behovet for standarder er stort for at sikre, at IoT-data kobles sammen med kommunernes øvrige data.
Under Kommunernes Digitaliseringsprogram 2021-2025 er der igangsat en fælleskommunal indsats for IoT, hvor fokus på er på at løse en række af de udfordringer, som kommunerne oplever.
Læs også teknologivurderingen for IoT her: