RPA (softwarerobotter)
RPA agerer på baggrund af et fast regelsæt, og kan kun håndtere de situationer og handlinger som er beskrevet i det regelsæt, men kan derimod arbejde 24 timer i døgnet, og flere RPA-løsninger kan køre parallelt.
RPA er hurtigt og simpelt at implementere. RPA kan implementeres som supplement til et enkelt system, men de største gevinster opnås typisk, når en arbejdsgang benytter flere underliggende systemer, fx opslag i flere systemer. RPA vil i mange tilfælde kunne udføre opgaver med mindre risiko for fejl, da RPA altid følger de opstillede regler og procedurer. Fx ved fakturering og i indtastning i HR-systemer.
Undervejs i de processer, der automatiseres, kan der være behov for, at en medarbejder overvåger og styrer robotten, hvis der i nogle tilfælde er behov for at træffe beslutninger, der involverer skøn.
På den ene side fremhæver en del kommuner, at arbejdet med RPA har været en god anledning til at øge forståelsen og opbakningen hos medarbejdere med få digitale kompetencer og eventuelt en vis skepsis overfor teknologi. Arbejdet med RPA har også bidraget til at få en governance på plads i forhold til afprøvning, som kan bruges når andre mere avancerede teknologier skal afprøves.”
På den anden side fremhæver flere kommuner, at der er mange udfordringer forbundet med brugen af RPA-løsninger. Først og fremmest fordi RPA-løsninger ofte er kortsigtede midlertidige løsninger – en form for virtuel gaffertape, der får systemer til at hænge sammen, men at løsningerne kræver megen vedligeholdelse, når der ændres i lovgivning, kommunens processer mv.
Kommunernes Teknologiradar viser
RPA (softwarerobotter) er placeret i kategorien KLAR.
Et godt råd: Prioriter på hvilke områder I vil benytte en RPA-løsning og hav fokus på om de digitale assistenter kan frigive ressourcer. Husk, at RPA ikke må blokere for at tænke langsigtet, og at systemer og løsninger bør stå på de fælleskommunale arkitekturprincipper og den fælleskommunale infrastruktur.
