Digital modenhed på erhverv- og turismeområdet
Ser man på den digitale modenhed i kommunerne på erhverv og turismeområdet er man langt med det ledelsesmæssige fokus på digitalisering og anvendelse af ny teknologi. Samtidig er man moden hvad angår tekniske forudsætninger for arbejdet med digitalisering og teknologi samt retningslinjer for anskaffelsen af ny teknologi.
Sat op imod den samlede modenhed på tværs af alle områder, er erhverv og turisme ikke helt så modent som det samlede billede. Særligt udfordret er man i forhold til inddragelse af borgernes behov i arbejdet med løsninger målrettet borgerne. Og så er området udfordret på at udvikle digitale kompetencer hos både ledere og medarbejdere.
Data er indsamlet i et spørgeskema i forbindelse med Kommunernes Teknologiradar 2021.