På Frederiksberg er IoT tænkt ind i klimasikring og byfornyelse

Klimasikring sker med øje for byrummet og øvrige udfordringer

Det estimeres at skybruddet i 2011 kostede forsikringsselskaberne ca. 6 mia kroner, som følge af materielskade, og forureninger fra kloakvand. For at gardere sig mod fremtidige skybrud har Frederiksberg Kommune integreret klimasikring i byfornyelse, f.eks. gennem det innovative projekt, Langelands Plads, som består af klimasikring kombineret med et underjordisk parkeringsanlæg. Pladsen rummer derudover boldbur, legeplads, bænke og opholdssteder, der alt sammen er opført side om side med de oprindelige, ældre træer på pladsen. Derudover er biler gemt væk fra pladsen gennem et underjordisk parkeringsanlæg i tre etager. Som samtidig fungerer som klimasikringsanlæg, da der under overfladen gemmer sig magasiner til opsamling af overskydende regnvand, der til gengæld bruges til vanding af vejtræerne. Samtidig har pladsen en permeabel belægning, der sikrer nedsivning og fordampning af vand, samt en NOxOFF behandling af fliserne, der gennem binding af kvælstofoxider sikrer renere luft.

IoT sikrer præcis monitorering

For at sikre konstant monitorering af det opsamlede regnvand, anvender Frederiksberg kommune en løsning med IoT-sensorer. Ved hjælp af sensorerne er det muligt at måle mængden af det opsamlede regnvand i realtid. Samtidig måles det hvor lang tid vandet tager at løbe ud af magasinet, hvilket giver værdifuld indsigt til fremtidige projekter. Derudover er der monteret sensorer til monitorering af pladsens mikroklima, der måler 13 forskellige parametre, eksempelvis vindhastighed og luftfugtighed. På sigt vil kommunen også måle kvaliteten af vandet, da der er en ambition om fremover at genbruge vandet til mere end blot vanding af vejtræer, f.eks. temperaturregulering.

Udfordringer med kompatibilitet

Da pladsen anvender flere forskellige typer sensorer, sker transmissionen af data med flere forskellige typer netværksteknologier, heriblandt WiFi, LoRa og LoRaWan. Dette illustrerer et velkendt problem i arbejdet med IoT, nemlig at de forskellige typer sensorerne oftest anvender både særegne transmissionsløsninger, samt egne løsninger til aflæsning af data. Derfor er det nuværende fokus i projektet især at få opsamlet og visualiseret data fra sensorerne, på en meningsfuld og let aflæselig måde, så indsigterne fra Langelands plads kan skabe værdi for de relevante medarbejdere i kommune og forsyning, men også for borgerne i lokalområdet.

Løsninger forudsætter decentralisering og standardisering

En gængs udfordring i arbejdet med IoT, er at sikre at data ikke ophobes centralt, ud fra sikkerheds -og privatlivshensyn, og samtidig sørge for standardisering og kompatibilitet på tværs af aktører, sektorer og teknologi.

Som led i Kommunernes Digitaliseringsprogram 2021 -2025 har KL fokus på at skabe en ensartet ramme, der skal gøre det lettere at koble data fra forskellige sensorer og generelt koble IoT-data med eksisterende data. Dette bliver gjort ud fra en en fælleskommunal indsats for Internet of Things, hvor der vil blive opstillet standarder og lavet tilpasninger i den fælles kommunale rammearkitektur således, at der skabes et solidt fundament for Internet of Things og Smart City. I forbindelse med denne indsats er det også opstartet et netværk for Internet of Things, hvor interesserede kommuner kan følge indsatsen tæt.