19. maj 2020
Opsamling: Anvendelsen af IoT og sensorer i arbejdet med klimatilpasning og vand
OPSAMLING PÅ MEETUP - 13.05.20
De 5 største udfordringer i arbejdet med IoT i forhold til klimatilpasning og vand:
Sensorer
Begrænsninger i batterilevetid og barrierer ved at opdatere til nye og andre typer sensorer.
- Strømforsyning og kvaliteten af sensorerne er yderst vigtig, da batteriskifte og vedligehold er besværliggjort af, at sensorerne ofte befinder sig svært tilgængelige steder.
- Når man finder nye sensorer, kan det være svært at få dem til at passe ind på pga. den ”legacy” der er i infrastrukturen. Omvendt er der ligeledes udfordringer ved sensorernes ”legacy” når de skal passe ind i en ny infrastruktur.
Transmission
Begrænsninger i rækkevidde og båndbredde.
- Der findes mange forskellige måder at sende data, og det er svært at vide, hvilken der er den mest egnende til ens eget behov. Dette skal ses i forhold til, at man skal sikre sig, at ens valg vil være det rigtige fremadrettet, da transmissionen har indflydelse på, hvilket setup man vælger at investere i.
Data
Det er en udfordring at dele data på tværs af platforme og der mangler gode veldokumenterede standarder på en del af den data der opsamles via IoT.
Platforme
Det er en udfordring, at kommunerne anvender mange forskellige platforme, og mange oplever udfordringer ved, at platformene typisk er låst og baseret på proprietærsoftware.
- Undersøgelse viser, at der rundt i kommuner og forsyningsselskaber anvendes rigtigt mange forskellige systemer til at løse samme opgaver.
- Der er en svær men vigtig balance mellem antal systemer - teknisk kompleksitet og muligheder.
- Kommunerne og øvrige offentlige organisationer søger mod løsninger der er så åbne som muligt, for på den måde at kunne binde forskellige systemer sammen og anvende mange forskellige sensorer.
Business case
Der findes kun meget få konkrete og indfriede business cases, som kommuner kan spejle sig i.
- Det lader til, at alle er enige om, at potentialet er stort, men er det kun meget få kommuner, der kan fremvise konkrete og indfriede business cases.