18. november 2021
Mobilt digitaliseringsteam skaber ”Hverdagsdigitalisering” i Sorø Kommune
Formål: Gør hverdagen lettere
I praksis fungerer Hverdagsdigitalisering ved, at Team Digi er tilknyttet de enkelte centre i kommunen i perioder på 3 måneder, hvor centret indgår i et samarbejde om at udvikle små digitale løsninger. Et digitaliseringsforløb med Hverdagsdigitalisering består af fire faser: Ide, Afklaring, Design og test og Afslutning. Formålet med Hverdagsdigitalisering er at hjælpe og lette hverdagen for den enkelte medarbejder i kommunen, ved blandt andet at skabe flow og fjerne unødigt manuelle og gentagne opgaver, så medarbejdernes tid bruges mest værdifuldt og gør nytte – især for borgerne. Men Hverdagsdigitalisering handler også om at støtte centrene i at mestre deres egen digitalisering i hverdagen og at tage udgangspunkt i deres reelle behov.
Resultater: Skaber sammenhæng og sparer tid
Indtil videre har Sorø Kommune haft rigtig positivt udbytte af at oprette Team Digi og arbejde med Hverdagsdigitalisering. Først og fremmest er det en god måde at skabe sammenhæng omkring digitalisering i kommunen. Teamet er mobilt og kommer rundt i forskellige centre i kommunen efter behov. Det betyder, at flere medarbejdere ude i centrene får øjnene op for de teknologiske muligheder, og for hvad teamet kan hjælpe dem med. Derudover har Hverdagsdigitalisering sparret arbejdstimer, blandt andet ved at skabe robotløsninger. I et af deres tiltag, blev der alene sparet 270 timer om året ved at lave en robotløsning, der kunne løse opgaven, frem for manuel udførelse af opgaven. Alle gevinsterne ved de konkrete projekter tilfalder de specifikke fagområder, som kan frit at bruge gevinsten til at ruste kommunen til fremtiden, og derved ikke på besparelser. Det har været vigtigt, for at skabe opbakning til indsatserne.
Du kan finde Team Digis kommissorium, og du kan også finde en drejebog for digitaliseringsforløbet, som teamet bruger, når de er ude i centrene.