I Odense anvendes satellitdata til at vise ændringer i landskabet

Landskabet i Odense synker

Afhængigt af geologiske forhold, bebyggelse og menneskelige aktiviteter sætter et landskab sig, og det er denne vertikale bevægelse, som man følger i Odense ved hjælp af satellitdata.

Betydelige dele af Odense er anlagt på sætningsgivende aflejringer – områder med tidligere enge, moser, søer eller fjord, der nu er forsvundet. Samtidigt er Odense Fjord udpeget som et område, hvor der er særlig stor risiko for stormflod. Dette betyder, at der i Odense er god grund til at følge ændringerne i landskabet, for at sikre, at digerne fortsat har den nødvendige højde.

Odense Kommune har anvendt data til at udpege områder som sætter sig, og man har kunne bekræfte formodninger om, at diger og landområder i de ”hårdest” ramte områder sætter sig med op til 20 mm/år.

Satellitter laver optagelser af Danmark hver 3. dag

Den data Odense Kommune trækker på kommer fra SDFE’s landsdækkende datasæt, som er baseret på satellitdata fra EU’s jordobservationsprogram ”Copernicus.” Dette program laver billedoptagelser af Danmark hver 3. dag, hvilket startede i 2014 og i første omgang fortsætter frem til 2030.

Når Odense Kommune modtager data har den været igennem forskellige beregninger og ”datavask” således, at de vertikale bevægelser vises på en simpel og overskuelig måde. I den nuværende løsning præsenteres data som billeder i et særligt program, hvorfra de skal hentes ud manuelt f.eks. at kunne blive sammenlignet med en lokalplan eller øvrige kort.

Anvendelse og værdi

Det er nyt for Odense Kommune, at man har så præcise indsigter omkring, hvordan terrænet sætter sig. Hvor man tidligere først har haft denne indsigt når en oversvømmelse var sket, har man nu mulighed for at følge udviklingen løbende og dermed komme med rettidige indsatser.
I Odense er man stadig undersøgende over for potentialer og muligheder ved løsningen, som endnu ikke er bragt ind i en systematisk drift, men anvendes ad hoc.

Særligt i arbejdet med klima og vand har data vist sig værdifuldt, og den kommende risikostyringsplan er således baseret på satellitdata, der kan fortælle om risici for kommende oversvømmelser. Viden der også er relevant i en kommuneplan.
I vedligeholdelsen af veje og broer er viden om sætninger i terrænet ligeledes interessant, og i ”Park- og Vejdrift” skeles der derfor også til denne data.

Kontaktperson

Gert Lauersen, Odense Kommune
gel@odense.dk