08. oktober 2020
Estimering af omkostningerne ved omstilling til Digital Post
I sommers udarbejdede Digitaliseringsstyrelsen og Accenture i samarbejde med KL og med input fra Køge, Hillerød, Horsens og Odense Kommune et omkostningsestimat, med det formål at estimere de forventede omkostninger ved kommunernes omstilling til Næste generation Digital Post.
Omkostningerne fremgår af budgetvejledningen for 2021 og selve rapporten kan ses her.
Der blev også udviklet et værktøj, der hjælper til at beregne omkostningerne ved omstillingen til NgDP. Analysen og værktøjet er dermed tænkt som støtte til kommunernes økonomiske og strategiske planlægning
Næste generation Digital Post
Det skal være trygt, nemt og sikkert for alle danskere at bruge digitale løsninger i Danmark. Derfor skal det offentlige Danmark have en ny it-løsning for Digital Post i sensommeren 2021. Det skal sikre, at vi også i fremtiden har et moderne, sikkert og brugervenligt Digital Post, der kan tilpasses borgere, virksomheder og myndigheders behov. Overgangen til Næste generation Digital Post stiller en række krav til myndigheder og it-leverandører, som du kan læse mere om på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Implementeringen er i fuld gang og kommunerne implementerer via et værktøj, der minder om KLIK – implementeringen af monopolbrudssystermerne. Det hedder DIO (Digitaliseringsstyrelsens Implementerings Overblik).
Hent beregningsværktøjet
Du kan downloade beregningsværktøjet herunder. Du kan læse mere om rapporten og værktøjet her.