22. oktober 2020
Esbjerg Kommune har en plan for succesfuld implementering af Aula
God implementeringsplan skal give succes med Aula
I arbejdet med at sikre en god implementering og større effekt af Aula, har Esbjerg Kommune valgt at blive pilot-kommune på Aula-dagtilbud.
Dette har givet en mulighed for at gentænke kommunens digitale kommunikation og strategi for fagområdet.
I den forbindelse har Esbjerg Kommune udarbejdet en implementeringsplan, der i forlængelse af strategien for fagområdet, skal bidrage med en metode til at skabe det nødvendige overblik og struktur over fordelingen af opgaver, roller og ansvar.
Implementeringsplanen for Aula er opbygget således at den:
- Giver en beskrivelse af, hvorfor kommunen skal implementere Aula og hvilke mål det forventes at Aula opfylder
- Giver en oversigt over organisering og opgaver, samt rolle og ansvar
- Afsluttes med henvisning til, hvor der kan findes hjælp og support
Hele implementeringen er tilrettelagt omkring 3 opgaver; uddannelse, opsætning og udrulning. Disse uddybes med beskrivelse af tidsplan og indhold.
Hvilke systemer til hvad på dagtilbud
Aula er ét ud af flere digitale redskaber, som Esbjerg Kommune allerede anvender på fagområdet.
For at kunne vurdere bedst muligt, hvor Aula anvendes mest hensigtsmæssigt, har Esbjerg Kommune skabt et overblik over, hvilke digitale redskaber kommunen har inden for dagtilbud. Til hjælp for deres ledere og implementeringsopgaven har de kortlagt, hvilke systemer der understøtter opgaverne på dagtilbudsområdet med beskrivelser af, hvordan de helt konkret bliver anvendt i kommunen.
Kortlægningen og overblikket har hjulpet kommunen med at vurdere, hvilke systemer løser hvilke opgaver og dermed også, hvor Aula placere sig i systemlandskabet, når det eksisterende system udskiftes.
Kontaktperson
Annette Bekker
Udviklings- og digitaliseringskonsulent
Børn og Kultur, Esbjerg kommune
Mail: anb13@esbjergkommune.dk