04. juni 2020
Erfaringer fra Corona-krisen: Omstilling og digitalt arbejde
Erfaringer fra Coronakrisen
Coronakrisen har medbragt mange udfordringer og krav til en hurtig omstilling i måden vi arbejder på. Med udfordringer følger dog altid nye indsigter og erfaringer. På baggrund af 10 interviews med kommunale chefer på digitaliseringsområdet kan vi fra kommunerne lærer følgende erfaringer og perspektiver for fremtidens opgaveløsning og arbejdsformer.
- Lynhurtig omstilling til hjemmearbejde var nemt
- Virtuelle møder er effektive, men kræver mere styring
- Borgerne har udvist omstillingsparathed ift. anvendelsen af forskellige kommunikationsplatforme
De adspurgte kommuner forventer, at Coronakrisen sætter mange spor i fremtidens arbejdsformer, arbejdsgange og processer. Men bl.a. Ole Lollike digitaliseringschef i Holbæk Kommune understreger også, at det, at man nu holder virtuelle møder ikke er det samme som, at kommunerne nu har transformeret sig selv digitalt. Alligevel synes grundlaget styrket markant for fortsat digital omstilling af arbejdsformer og brug af ny teknologi i opgaveløsningen. De adspurgte IT- og Digitaliseringschefer ser i den forbindelse perspektiver i at:
-
Nogle typer møder kan afholdes mere effektivt
-
Flere rent virtuelle møder og mange møder, hvor nogle deltager virtuelt. I fx geografisk spredte kommuner kan det mindske afstanden og bidrage til styrket samarbejde og sammenhængskraft
-
Det vil være et kvalitetsløft for nogle borgere, at møder afholdes virtuelt (ældreområdet, jobcenter, socialområdet, teknik og miljø fx byggesagsmøder)
-
Mere fleksible arbejdstider og åbningstider i kommunen
-
Mindre klimaftryk pga. mindre kørsel
-
Færre udgifter til befordring af ansatte og borgere
-
Styrket brug af og kvalitetsløft af fjernundervisning som et element i elevernes skoledag.
IT- og Digitaliseringscheferne tager med fra krisen, at hurtig omstilling bliver hjulpet godt på vej af en kolossal brændende platform. At digital omstilling fungere bedst med vedholdenhed implementering, og når det rammer lige ned i et behov.
Flere af de adspurgte bl.a. Lars Faurholt, Horsens, og Poul Venø, Herning, har under Corona-krisen oplevet, at det har været nemmere og hurtigere at få truffet beslutninger, som organisationen så eksekverer. Man uddelegerer mere, og prøver sig frem og tester løsninger. Det har givet stof til eftertanke og peger på, at nogle beslutningsstrukturer hidtil har været for tunge og ressourcekrævende, og at mange processer på kryds og tværs kan optimeres.
”Vores processer er nok for lange og omstændelige normalt. Det bliver en vigtig ledelsesmæssig opgave at sikre, at vi tager ved lære af Corona-krisen og kører fremtidige indsatser og projekter mere agilt og effektivt” Lars Faurholt, IT- og digitaliseringschef, Horsens Kommune.
Læs den længere og uddybende artikel omkring ovenstående her.
Læs mere om kommunernes erfaringer med digital omstilling i Corona-tiden
Corona-situationen har skabt medarbejderdrevet innovation af virtuel bostøtte i Roskilde
Aarhus Kommune sætter strøm til kulturtilbud
Lynhurtig omstilling hjælper gymnasieelever i Ballerup
I Aarhus Kommune er borgermøder blevet virtuelle
Informationssikkerhed - Brug sikre systemer når I holder virtuelle møder og konferencer