“Du kan ikke innovere uden at fejle”: Fem spørgsmål til Aarhus Kommunes innovationschef om god digital udvikling

Hvis vi i kommunerne skal kunne udvikle velfærden og digitalisere flere services, er vi nødt til at acceptere, at man ikke kan få succes med hvert eneste projekt, der sættes i søen.

Fejlskud er en helt naturlig del af udviklingsprocessen, og uden modet til at fejle finder man ganske enkelt ikke de bedste løsninger. Det mener Bo Fristed, Chef for ITK (innovation, teknologi og kreativitet) i Aarhus Kommune, som nok er blandt de folk i Danmark med størst erfaring med innovation og digital udvikling i en kommunal kontekst.

Bo Fristed, vil på Digitaliseringsmessen ’22, dele ud af sine erfaringer fra en lang årrække med både succesfulde og fejlslagne udviklingsprojekter i Aarhus Kommune. Samtidig vil han også give sine bud på, hvordan vi i kommunerne kan blive langt bedre til at hjælpe hinanden, sikre bedre løsninger og få endnu mere værdi af vores digitale investeringer.

Vi har bedt Bo Fristed om at svare på fem hurtige spørgsmål om nogle af de emner, han vil dykke dybere ned i, i hans oplæg på Digitaliseringsmessen 2022.

Fem spørgsmål til Bo Fristed om fejlkultur og bedre digitalt samarbejde

1. Kan man få succes med digital udvikling i kommunerne, hvis man er bange for at fejle?

 Man skal ikke være bange for at fejle, for det er kun ved at være risikovillig, at man når ind til kernen i de "rigtige" løsninger.

Det, man skal være bange for, er at sætte digitale løsninger i drift overfor borgerne, hvis de ikke er designet brugervenligt og testet ordentligt af inden.

2. Du har været med i et utal af innovationsprojekter i Aarhus Kommune. Hvordan arbejder i med fejlkultur - og har I ændret jeres risikovillighed gennem årene?

I vores innovationsarbejder har der i årevis været givet rum til at begå fejl. Det er helt oppe på det overordnede strategiske niveau, at dette har været betonet.

Man er nødt til at være fejl-klar, hvis man vil lave inkrementel innovation og bidrage til at gøre en reel forskel. Men man skal naturligvis lave sin risikovurdering og også på forhånd forholde sig til, hvis risikoen bliver reel.

Jeg oplever dog ikke, at vi er så bange for at fejle i kommunerne. Men jeg oplever en helt berettiget bekymring i forhold til at risikere at overtræde Persondataforordningen (GDPR). Risikoen reduceres ved at have totalt styr på processerne omkring vores GDPR-arbejde.

3. Kunstig intelligens er i øjeblikket på alles læber. Men det er også en teknologi, som bringer nye problemer med sig. Algoritmerne kan tage fejl og dermed lede til forkerte beslutninger. Kræver det et særligt fokus?

Når vi anvender kunstig intelligens i vores løsninger, er det nødvendigt med en helt særlig opmærksomhed, for her lægger vi beslutninger - eller oplæg til beslutninger - i "hænderne" på maskinerne.

Vi er nødt til at sikre og dele viden om, hvordan maskinerne (algoritmerne) træffer deres beslutninger, og vi er nødt til at kunne forklare dette overfor vores borgere.

Igen handler det om gode processer for test af løsninger, før de sættes i drift.

4. I Aarhus Kommune er I lige på trapperne til at lancere en opdateret udgave af jeres innovationsmotor, som du også vil præsentere på Digitaliseringsmessen. Hvorfor har I udviklet innovationsmotoren, og hvad er hovedoverskriften for konceptet?

Innovationsmotoren handler om at understøtte udvikling af en innovationskultur, hvor afdelingerne ud til yderste led i organisationen har mod, interesse og også kompetence til at bidrage med ideer til nye løsninger. Det understøtter vi med et koncept for støtte og kvalificering af ideer, hvor disse trinvist opnår økonomisk støtte.

Center for Innovation i Aarhus bidrager med en såkaldt Innovationsgarage, hvor alle afdelinger har adgang til de værktøjer, der er nødvendige for at udvikle en ide til et færdigt koncept.

I forbindelse med mit oplæg på Digitaliseringsmessen, vil jeg komme meget mere ind på, hvordan Innovationsmotoren virker og vise den nye version frem.

5. Digitalisering af kommunernes services er en kompleks opgave. Hvad er det vigtigste, vi kan gøre for at lære af hinandens fejl og skalere de løsninger, der virker?

Først og fremmest er det jo en forudsætning, at vi kender hinandens fejl. Dernæst handler det om at have nogle gode processer og nogle gennemtænkte beskrivelser, når vi enten anskaffer eller udvikler løsninger.

Digitaliseringsfællesskabet OS2, som jeg også er formand for, er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man bør udvikle digitale løsninger, der kan skaleres bredt i kommunerne. Vi har naturligvis også KOMBIT, som efterhånden har nogle gode erfaringer med K98-løsninger.

Vi skal bestræbe os på alene at bygge løsninger, der anvender Den Fælleskommunale Rammearkitektur. Og så skal vi ALTID købe eller udvikle løsninger, der er tænkt til deling. Det gælder også, selvom en enkel kommune anskaffer eller udvikler en løsning til sig selv.

Hvis flere havde denne tilgang, er jeg overbevist om, at vi ville få langt mere for pengene og få løsninger, der kunne skaleres og reducere fejlslagne projekter. Det har jeg flere eksempler på, som jeg tager med i min præsentation.

 Se det foreløbige program for Digitaliseringsmessen 2022 og tilmeld dig via linket nedenfor.