25. januar 2022
Byernes 5G-manifest
Manifestet skal give kommunerne et overblik over, hvordan de kan være med til at sætte en retning for arbejdet med 5G-netværket og skabe den bedste samfundsmæssige værdi af det. I manifestet bliver der oplistet 8 råd til, hvordan i som kommune kan blive godt rustet til at navigere i fremtidens digitale infrastruktur.
Kommunen og 5G-netværket
Kommunerne har mange roller og berøringsflader med 5G-netværket, bl.a. som planlæggere for byrummet, som sagsbehandlere eller som ansvarlig for tilladelser til masteplaceringer. Den trådløse digitale infrastruktur, herunder 5G-netværket, er vigtig for kommunen, hvis de skal opretholde en god digital service til borgerne, investere i bæredygtige teknologier og fremtidssikre virksomhedernes dataforbindelser. Derfor er det vigtigt, at kommunens medarbejdere har en god forståelse for 5G-netværket som en del af fremtidens digitale infrastruktur.
Gate 21
Byernes 5G-manifest er udarbejdet af Gate 21, som er et partnerskab for grøn omstilling, der samler kommuner, regioner, forskningen og virksomhederne. Sammen tester, demonstrerer og skalerer de løsninger, der skal få Danmark i mål med en 70-procents CO2-reduktion i 2030. Forud for udarbejdelse af Byernes 5G-manifest, har Gate 21 afholdt fire workshops for at skabe et videns- og samtalerum omkring kommunernes rolle i udbygningen af netværket.
Nedenfor kan du downloade manifestet:
De 8 gode råd som du kan finde i manifestet:
- Find dit eget ståsted
- Gå på opdagelse i det cellulære net
- Lær fremtidens 5G at kende allerede i dag
- Planlæg flere kabler og antenner
- Hjælp borgere og virksomheder med at forstå det nye landskab
- Kig på byer i andre lande
- Tænk 5G-netværket ind som en del af det digitale økosystem
- Bliv en god facilitator